I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
Ved præstens Viemose (Vidjemose) ved Fravde præstegård, stod en manepæl, fortalte Ma Drues, men hun skulde nok vogte sig for at rykke i den, for så var hun bleven der. Hun horte tit ligesom et barn græde derude, og undertiden hørte hun en susen i luften og ligesom noget, der sagde: «Grav! grav!» Ma Drues har tydelig set, at pælen rokkede, og en ravn...
Hans Frederiksens kone i Jyderup har fortalt mig, at en aften for nogle år siden, da hun alene sad sent oppe, hørte hun med et en underlig stoj og raslen, ligesom det var en stor mængde hunde, der var koblede sammen med store jærnlænker. Lyden kom nærmere og nærmere, og til sidst helt ind i gården. Hun horte tydelig hundene gjo og bjæffe som store...
Der var én i gammel tid, der rendte Falster omkring. Alt det han kunde rende omkring i fire timer, det skulde hore Falster til. Det har a hort efter min fader. Men den gang han fik så rendt en lidt, og de så, ban rendte så stærkt, var der én, der skod ham, for det så jo ud til, som han vilde have taget hele verden. Efter ham gik der al tid noget spøgeri,...
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og...
Der fortælles, at her i en gård boede ellefolk, som voldte, at deres kalve al tid døde. Så en dag, folkene var ved at bage, og det var en klingrende frost med snefog, kom eliefolkene ind for at varme sig ved ovnen, og sagde: «Det hytter og fytter i åd, mower!» Konen, der var vred på dem, fordi de ødelagde kalvene, vilde jage dem hort, men fik til svar,...
En mand, der har boet i mange år ved Love. mose, var en eftermiddag kommen ud for at binde korn. Medens han var i færd med det forste neg, horte han sådan en underlig rost, der hverken lignede et dyrs eller et menneskes mål, den lod, ligesom den kom op af jorden, og gjentog det samme tre gange, men var ikke til at forstå. Manden vendte hjem og fik ikke...
På Hindsholm, en halvanden milsvej nord for Kjerteminde, ligger byerne Martofte og Stubberup. Tæt ved vejen, der forer mellem disse byer, ligger en stor bakke, som kaldes Martofte bakke, i hvilken der boede bjærgfolk, og disse havde en gang stjålet en pige der fra egnen, som hed Marie. En gang skulde nogle piger fra Martofte til Stubberup og lege jul, og...
I Flos skor er en høj, som kaldes Nollehøj, og der har en gang boet bjærgfolk. Sagnet gik, at i den høj lå gjemt en stor skat. En gang var der så nogle mænd, som vilde grave efter den, og anføreren for dem var en Svensker, som var skovfoged og boede i skovfogedhuset. Ingen måtte tale et ord. De kom først til en bred sten og under den til en stor...
Kristen Jakobsen kastede en gang i en høj, der ligger på Mejlby ejendom, tillige med et soskendebarn. Som de havde kastet noget, kaldte konen dem hjem td onden, men da de kom hjem, var den endnu ikke færdig. ?Da de endelig havde fået måltid, sov de til klokken 4, 5. Efter at have gravet noget igjen sagde søskendebarnet, at han havde hørt, hvorledes de...
Her vesten for byen i Tolshbj sagde de, at der lå drager på eu skat. Så bliver mændene enige om en dag at skulle op og kaste der. Ligesom de står og kaster og arbejder, så stod byen i lys lue og brånd. Så måtte de til at af sted og knyede ind til byen. Men da var der ingen ting. Så drog de af sted igjen og sagde til hinanden, at hvad de enten horte eller...
I nærheden af Funder by ligger Troldhøj. En dag ved aftenstid, da en hyrdedreng vogtede nogle kieaturer i nærheden, så han et lys brænde pá højen, og da han lob derhen, blev lyset borte, men han horte ligesom én ryste med en kjedel penge inde i højen. Han lob da ind til byen og fik et par mænd med sig hen til højen, i hvilken de straks begvndte at grave....
I Skramgården, Fyen, havde de en skifting, der aldrig kunde sige et ord. En morgen, da pigen var kommen meget sildig ud at malke, hørte hun nogen råbe: "Kom Pinds, kom Pands!" og bliver ved at gjentage det flere gange. Da pigen nu kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde hørt, og da udbrød barnet, som lå der i stuen: *Det er min moder!" Med stor...
En mand i Bjerre herred havde et lille barn, og derfor var han grumme ræd for bjærgfolkene. Han gik i angst hver dag for, at de skulde komme og liste dem ind og forbytte det, De vil jo gjærne have andre folks børn, for det de bliver meget større end deres egne. Eu aften, som de sad ved bordet og havde lyset tændt, horte de, at døreu gik både op og i, men...
Det var i den tid, der var bjærgmandsfolk, da var der en ung pige, som gik op på en høj ved Bække og fandt behag i at sidde der oppe. En dag faldt hun i søvn der, og da hun vågnede, stod bjærgmanden oppe ved hende og spurgte, om hun havde lyst til at komme ind og se, hvordan han havde det, Ja, det vilde hun jo gjærne. Højen lukkede sig op, og de kom ind....
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
En pige, der fulgte med hendes kjæreste en dejlig måneklar nat, kom til en høj, hvor man sagde, der var bjærgfolk. Han spurgte hende da, om hun nu ene turde gå den ovrige del af vejen. Dertil svarede huu ja, så lyst som det var. Da hun nu var kommen om på den anden side af højen, horte hun meget stærk musik, og da hun vendte sig om, så hun dands og alt...
Til den høj, i hvilken jættestuen i Svanninge findes, knytter der sig mange sagn. Ved højtiden stod den på fire støtter og småpuslinger tumlede sig der iude i underlig dands. Ofte horte man ved dagen, når man lagde sig til hvile på højen, hvorledes penge taltes, og kistelåg smækkedes op og i nede i højen. I nærheden af denne høj, i Svanninge bjærge, har...
I Husby er et par høje, der kaldes Nørbij høje. En gammel mand har fortalt mig, at medens han i sin barndom passede kreaturer der omkring ved disse høje, horte han tit et smæld i højen, ligesom én slog et kistelåg i. En dag, han lå på højen og rodede i den med en pind, fandt han en smuk guldring. Han vilde vise den til en lille pige, der også gik ved...
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
