En mand i Gjellerup kjorte en aften om ved en høj i sognet, hvor der siges at færdes alskens pak. Da horte han, at der fra højen kom en rost, som sagde: "Når du kommer hjem, da hils Bilser fra Bulser, at Balser er dod." Manden blev naturligvis hed om ørene og skyndte sig hjem, og da han var kommen ind i stuen, sagde han det samme til sine folk. "Hvad, er...
En mand fra Bårup i Stevns red en aften forbi Elverhøj. Da kom en lille mand løbende ud af højen efter ham og råbte: "Sig til Ada, at Dada er død!" Manden skyndte sig nu hjem; men de der hjemme syntes, han var noget sær, og spurgte ham, hvad der var i vejen. Han fortalte det så, men da horte man fra spisekammeret en rost: "Er Dada død, er Dada død!" Det...
På Skalmstrup mark, hvor der står en busk, sad en pige og syede på en skjorte. Hun kunde ikke huske, hvordan ærmet skulde vendes, da hun skulde sy det i, men så horte hun en rost nede fra jorden, som råbte : " Ærmet ret, skjorten avet". Sofie Lund.
Min oldemoder fortalte, at der var en bjærgmand i en lille høj på Mads Jørgensens mark i Snonip, og en dag, da hjorderne sad ved den ene side af højen og spiste deres meldmad, da horte de omme på den anden side af højen en småpikken, og da de gik derom, så de, at en ko, som var fæstet der, var bleven flyttet et lille stykke. Tøjrhælen var rykket op og...
Indtil for få år siden lå en stor, flad sten på toppen af Bcekagerhøj, den tjente de i bakken boende underjordiske som dør. I gamle dage horte folk hyppig støj i højen, som når tintallerkens og tinfade slåes sammen. Jens Oster, Brundby.
I de høje banker ved landsbyen Atte i Føvling sogn, der i en meget betydelig højde skråner op fra Kongeåen, fortælles der, at (ler bor en mængde bjærgfolk ; set dem har man dog aldrig, men ofte har man hort, at de har smækket deres kistelåg i, når de har talt deres penge. A. II. Poulsen.
Der har noget om natten til visse tider gået og råbt i en strækning hen efter Lushøj. Der var en pige, som sagde, hun horte det råbe: "Loest!" A kom kjorende en" aften silde fra Mollerup, og da råbte det: "Lavst!" Så troede a, det var mig, for sådan hedder a, og a troede, det var pigen, der var ude at lede efter får fra Mejlgård. Den pige tjente i...
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
Dik og Kyvling-Søren vilde stjæle i en gård i Randlev, og Søren blev i bryggerset, men Dik så sit snit til at komme ind i sovekammeret. Der var to alkovesenge, den ene lå mand og kone i, og i den anden lå begge pigerne. Så lagde han sig tværs over fødderne af deres seng. Pigerne var gået til dands. og da de kom hjem, gik de gjennem bryggerset lige om ved...
En præst bad en juleaften hans pige, at hun skulde gå op på prækestolen i kirken og hente nogle bøger, han havde glemt der. Det horte tjenestedrengen, og sá tænkte han: Jeg skal gå op i kirken med og gjore hende bange. Hun gik rolig ind i kirken, gik op og hentede bogerne og mærkede ingen ting til. Drengen var gået bag efter hende, og da hun var kommen...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der fortælles, at da Stenbjærg bymarker blev udskiftede, skal der have været en uretfærdig landmåler, og han skal til straf for sin synd gå og rasle med kjæden til evig tid og aldrig have ro. Mine forældre var de eneste kjorende i Stenbjærg, og så skulde vi en gang til Tisted. Vi skulde jo af sted tidlig om morgenen, for der var en lang vej, og en kone,...
En dreng kom en dag ned i Heager smedje, hvor smeden og svenden stod og talte småt sammen. Hvad er det I snakker om? Ja, det har du vel nok hort. Nej. Engelskmanden er jo ved at gå i land ved kysten. Det har å ikke hørt noget om. Jo. der er kommen ordre om, at enhver over 18 år skal møde med en bøsse og tage imod ham. Ja, så vil...
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Æ kloge Dreng han døde nede i Kvavlund, og han blev så luset til sidst, te Lusene formelig sværmede i Rygbenene af ham, og han døde da af det. Søren Madsen i Tistrup og så ham de havde siddet og sviret ude i Varde, og så var de komne til at prale af hverandres Klogskab. De blev til sidst uklare over det, og så siger Soren Madsen, te han skulde gjøre ham...
Min Mand tjente en Gang på Lindenborg som Staldkarl. Så en Nat vilde han gå ud og flytte Bæsterne, før de skulde på Arbejde, og han tager så et Dækken over sig og tager Bindhunden med sig. Da han så havde flyt Bæsterne, lagde han sig ned der ude, til de skulde flyttes igjen, for at de kunde få noget til Livs. Da gav Hunden sig til at mysle og pibe og...
Her ovre i Skonager i Næsborg var et Par Folk, der var blevne ens om, at de vilde af med deres Aftægtsfolk, de kaldte dem æ Kok og hans Kone. Så forgav de dem i Blodpølse. Men det gik dem på, og så blev de henrettet ovre på Tinghøje i Skast Sogn. Det blev opdaget ved, at der kom en rejsende forbi Næsborg Kirke, og han horte inde på Kirkegården en Røst,...
Der var en Skomager i Hjørring, der blev tungsindig og indesluttet. Det var ellers en stille rar Mand, og han sad i gode Vilkår. Hans gamle Moder var endnu levende og boede hos dem. Så en Dag sagde han, at han vilde gå ud en Fodtur, men der går flere Dage, og han lader ikke hore fra sig. Der bliver nu ledt efter ham, og omsider finder de ham hængende i...
En Snedker i Hjerk, der hed Søren Larsen, og så hans Kone, de fortæller, at der går Varsler for alle Ligkister. En Dag horte hun et stort Rabalder oppe på Loftet, og dernæst var det, som en Stabel Tørv faldt ned. Der sad mange runden om Bordet i Stuen, og de hørte det allesammen. Nogle Dage efter kom en Mand og bestilte en Ligkiste. Snedkeren manglede et...
En Morgen, før det blev lyst, Klokken var vel 5, da horer min Fader Moder sige højt: »Jaja, nu skal jeg strags komme!« og så vilde hun rejse sig op af Sengen. Han spørger hende om, hvorfor hun vil op. Ja, det var jo Filip Skjoldborg, der var her ved Vinduet og kaldte på hende. »Nej, der var ingen,« sagde han; men hun påstod det modsatte. Han blev ved at...
