En pige solgte æbler. Først solgte hun de halve og 1/2 æble, derpå igjen de halve og et halvt æble, tredje gangligeledes, så havde hun udsolgt. 7. Chr. R.
En mand gik ind på en kro. Han gav 1 skilling ved indgangen. Derpå drak han de halve penge op og gav så 1 sk. ved udgangen. Sådan gik det i 4 kroer, så var pungen tom. Hvor mange penge havde han først? 45 sk. Chr. R.
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
da.etk.JAT_06_0_00832
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Du får nyt brod før mig", eller: du spørger nyt før mig, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
da.etk.JAT_03_0_01095
Til kirke skal der kjøres med den lille, alt hvad hestene kan strække ud, om barnet ellers skal blive et hurtigt menneske til sin gjerning, når det bliver voksent. H. J., Slag.
Nær man har kjøbt en ko, skal man kaste en skefuld salt ind i stalden, føiend den trækkes ind, ellers bliver der intet held ved den. C. R.
Når det regner i solskin, så bar den Slemme sine penge ude at sole. K. R Stenbæk.
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever, på lunge, på tænder, på tunge, på stok og på sten, på begge dine ben. Flyv over Køje, der gror løje, der er hvide piger, malker sorte køer. Hej, lille Niels Madsen, driv op med disse køer. her er ly, her er læ, her er græs i til knæ, her er piger, spinder silke, her er drenge, spiller bold på gade. Hej,...
Her gives konerne navne efter deres mænd. Maren Per Jenses, Kareno Jørgens, Gjertrud Knyds, Sidse Frederiks, Bodil Vævers, Åne Oles, Borte Hans Pees, Marie Hans Niles, Ellen Daniels, Karen Per Kristes, Maren Niels Hanses. Chr. E.
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
I fastetiden bruger børnene her på egnen at synge for påskeæg. Børnene stiller sig i forstuen og synger en vise, snart en og snart en anden. Når den er til ende, synger de Heste: Somme elsker vinteren, for da er natten så lang, andre elsker sommeren, for da hores fuglesang, karlene elsker pigerne, for de er som en rose, men vi vil elske konerne, for de...
Det er en gammel tale. at fastelavns uge varer 13 og mange gange slår det næsten til. Chr-. Rasmussen.
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
Nytårsaften er den aften, der mest af alle bruges til at gjøre spilopper. Så skyder ungdommen nytår ind, sætter stalddøren til med møg, stopper skorstenene, binder dørene, skiller vognene ad, bærer tækkestigen ud på marken, hænger døde katte op i skorsteneue, hænger harverne på rygningen, ja, en gang så en mand om morgenen med foibavselse et læs...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: Jeg skulde hjlse fra vor mor...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
