En gammel Nordmand kom ind et sted i Enner, og da var konen ved at skjælde ud over hornene, for det de havde ladet gjæssene gå i kornet. Da han spørger om, hvordan det kunde være, klagede konen sig over, at de kunde ikke evne at holde nogen til at passe dem. Så tykte Nordmanden, han vilde hjælpe dem lidt, og han gik da ud på marken og omgik alt kornet....
Min bedstemoder kom til en gammel præst, der hed Skjellerup, for at holde nådsensbrød ud.*) Så blev hun gift med Per Jensen i TJllits, mon hun holdt lige godt hus for præsten et stød. Så fik han en pige, der hed Mette, men min faders moder blev lige godt ved at stå meget for det der. Da kommer præsten en nat ned til hendes vinduer og kaldte ad hende:...
Det er nu sjælden, at Nyvangsdjævelen lader sig høre. Men sidste forsommer ventede min kone mig hjem fra Kjøbenhavn en aften, og en mand, som vilde have mig med sig til Horns herred klokken 2, 3 om natten, var henne at høre, om jeg var kommen hjem. De stod begge to uden for og hørte nogle høje og derefter nogle sagte hvin. Min kone véd ikke, hvad hun...
Da kirken i Avnslev (ved Nyborg) skulde bygges, var troldene i Skalkebjærgene vrede derover og rev hver nat ned, hvad der blev bygget op om dagen. For nu at finde en plads, hvor kirken kunde bygges i fred, tog de Avnslev mænd og bandt en klokke på hornene af en tyr . . . Næste morgen fandt de tyren på en af byens yderste marker. Kirken blev da bygget...
Der har stået en kirke ude på Horns rev, og der har været et sogn, der hed Horn, sydvest for Ogsby. Prækestolen der skal være flyttet her til Al. Fiskerne fortæller, at de et sted ude på revet har fundet bunker af mursten. Der har i mands minde været folk her i sognet, som i daglig tale bar navnet Tudal. Al.
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
En gammel degn ovre i Jærne, der hed Biltoft, skulde have bispevisitats. Bispen begyndte at eksaminere, men hornene kunde ikke rigtig svare. Så vender han sig til læreren og siger: Jeg kan ikke rigtig få noget ud af Deres børn. Det kan nok være, det kan nok være, siger Biltoft, han gjentog nu gjærne sine ord. Ja, De siger, det kan nok være, men...
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
Bunden i gravene strækker sig fra syd til nord. Det ansees for en ære for hornene og nærmest beslægtede at bære enten forældre eller slægtninge til kirkegården, ligeledes at vise afdød mand eller hustru den samme slags tjeneste. Men det ansees for uhæderligt at lade ligene føre til kirkegården ved lastdyr. Hvor lang vejen end er, bære de dem på deres...
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
Min Moder havde også Gjæslinger. Mathias Hedegård gik omkring og kjøbte alle de Gjæslinger, han kunde få, og så kom han også til min Moder. Men i Forvejen havde vor Nabokone Kristiane været ved hende og vilde have to, og hun vilde give 4 Skilling mere end andre, bare hun kunde få dem. »Nej, Mathias skal have dem,« sagde min Moder. Hun prajede både Nat og...
