Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
I Holmen boede en Mand, der hed Hans Holmen og var en halv Troldmand. Han havde også Cyprianus. En Aften kom han og lians Kone, Ingeborg, kj ørende fra Lokken. Da lob der en hovedløs Hest på Marken. Så siger hun: »Se, Hans, se, Hans, har du set det?« »Ti stille, bitte Moor.« Da de så kommer hjem og vil i Seng, bliver der sådan el farligt Spektakel på...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
For mange År siden levede på Gården Volslrup i Hormesled en Mand, der var meget agtet, og som ved flere Lejligheder havde gjort Sognet store Tjenester, så vel som Sognefoged som i sit Forhold til Høgholts Ejere. Han har fortalt meget om, hvordan Sognets Gårdmænd efter endt Gudstjeneste forsamledes i Vestre-Annexgård for at svire og spille Kort...
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde...
Der ligger et Bølhoved på Banen i det søndre Fæhus i Stensbæk. Da Buch kom der som ungt Menneske og skulde lære Mejeri, hørte han Tale om det og fik Lyst til at tage det ned. Han tog det så med ind i sit Kammer. Men nu blev Køerne urolige i Nødset, og han måtte op af Sengen og lægge det på sin Plads igjen. Men forinden trak han en Del Tænder ud af det...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
