En gammel fisker har sagt, at der var dyb på begge sider af æ Horn. Lige ned fra sandbanken er dybene. Den, der kom først ud af fiskerne, skulde sætte tojet lige midt ad begge dyb, så kunde de få fisk nok. Men så var der et sted, de kalder Knuds kjelde, det er ude ved uderenden af hornet, der løber vandet ligesom i en hvirvel, og på den skulde fiskerne...
Der brænder lys ej alene over skatte, men også ved åer, lergrave o. s. v., hvor der vil ske noget. En gammel mand har fortalt, at en nu afdod mand kom ind til ham en aftenstund og advarede ham for en brond, som han havde i sin mark, der havde han set lys brænde. «Tag både jer selv og hornene i agt,» sagde han, og den gamle havde stadig haft hans ord i...
I Skuldelev i Horns herred boede for længe siden en gårdmand, hvis kone lå i barselseng og en nat blev bortstjålet af noget troldtøj. Manden fik tilladelse til at gifte sig med en anden kone. Men så en dag han havde været ridens i Roskilde til marked, at han pa hjemvejen om aftenen kom forbi et sted, som kaldes Brandbjærg, så han sin første kone gå og...
Udenfor præstegården ligger to høje, som kaldes Skadeshøje, på hvilke i formål dage udi den præstes hr. Niels Madsens tid, som anno 1442 haver været præst her \Pjedstcd, er set en dands, som præsten selv haver holdet på en hest og set på. De, der dandset, haver drukket hannem til med et horn fuld, han haver taget det af dem, men hældet af, hvad i var, og...
En karl kom en gang ridende forbi et bjærg på Tendrup mark, de kalder det Hvonbjærget. Så kom der en fin dame rendende ned fra bjærget og bad ham holde, mens hun skjænkede ham en snaps. Han gav også holdt og tog guldbægeret af hende, men i steden for at drikke slog han det bag over sig, og der kom nogle dripper på hesten, det tog hele hvien (huden) af...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
Når det regner på Syvsover dag (27. juni) skal det regne i syv uger der efter. A. II. Poulsen. 1.. Frederiksen.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
En frugtsommelig kvinde må ikke kige igjennem en dørsprække, så bliver barnet skeløjet. H. Hansen, Ørridslev, og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02327
Norden for Ørsted ad Tørslev til står der et lys ige i et firskjel fra klokken 11 til 1. Det er landmåleren, Idet står efter. Manden i Skippergården kan sidde op i hans seng og se det ud af vinduet. Jens Gårdsted, Ørsted.
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Ved Kyndelmisse, når karlene havde optorsken, skulde de om eftermiddagen ud med knipler og mode for kreaturerne. Karlene stod i lange kjæder, og når en af de ældre koer vilde bryde igjennem kjæden, gav de den én over hornene med knippelen. Det havde de respekt for. Koerne gik nemlig ude, om der end var en halv alen sne, og så gik de og kradsede i den og...
