Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
Bunden i gravene strækker sig fra syd til nord. Det ansees for en ære for hornene og nærmest beslægtede at bære enten forældre eller slægtninge til kirkegården, ligeledes at vise afdød mand eller hustru den samme slags tjeneste. Men det ansees for uhæderligt at lade ligene føre til kirkegården ved lastdyr. Hvor lang vejen end er, bære de dem på deres...
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
Min Moder havde også Gjæslinger. Mathias Hedegård gik omkring og kjøbte alle de Gjæslinger, han kunde få, og så kom han også til min Moder. Men i Forvejen havde vor Nabokone Kristiane været ved hende og vilde have to, og hun vilde give 4 Skilling mere end andre, bare hun kunde få dem. »Nej, Mathias skal have dem,« sagde min Moder. Hun prajede både Nat og...
Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
Lærer Nielsens Kone døde om Vinteren. Han havde slået Øjet ud på hende for nogle Penge, hun havde tilvendt sig, men hun vilde ikke bekjende og påstod, at hun var uskyldig. Han var tit i Færd med hende, og så vilde han endelig vide, hvem der havde taget dem, og gjorde hans Kunster. Kort efter giftede han sig anden Gang. Da Græsset kom op, sagde Præsten...
De havde Tro om Thomas Jennet, at han kunde hegse. Den Gang han kjøbte Kristen Andersens Sted i Knivsborg til sin Søn, og de skulde have det skrevet og have Kræn Andersens Aftægt bestemt, var han jo med, men så bandt han Munden af Kræsten, så han kunde ikke sige, hvor meget han vilde have. For Resten var den gamle Kræn Andersen meget overtroisk, og han...
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
Lærer Andersen her i Sønder-Dindslev var Frimurer. Han skulde forrette Tjenesten i Kirken og havde to Bøger med sig. En Gang der var Fadderstads i Kirken, havde Læreren i Nørre-Bindslev lovet at forret le det for ham, men han kom selv til Stede så tidlig, at han kunde synge over Dåben. Den anden Lærer slog den ene af hans Boger op, den lå i Degnestolen,...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
En Pige, der tjente i Høgholt, vilde en Aften gå til hendes Hjemmen i Oster-Målund, og så vilde et Par andre følge med hende. Det var jo. siden de havde fået fri. Så vilde de sejle over Mølledammen på en Båd, de havde liggende der, og de kom også godt nok over og gik deres Ærinde. Men da de så kom og vilde samme Vej tilbage og var godt nok kommen i...
