Jeg havde været i Ferslev og besøge min Søster, og da jeg så gik hjem, så jeg oppe på Mårbjærgs-Bakken ovre i Horns Herred to Koner og en Mand og et lille Barn. Det var lige i Mørkningen, og jeg sagde God-Af ten; men da kunde jeg høre den ene Kone skrige så underligt og tage fat i Barnet, og Manden slog efter mig og gjorde Tegn til, at jeg skulde skynde...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
En gammel kone, de kaldte Ka Pæjester, og som boede i Bøgedal nedenfor Himmelbjærget, hun havde ord for at kunne hekse og skabe sig i en hare. De sagde også, at hun var skyld i en mands død, for hun havde lagt noget for ham på vejen, som han var kommen over, og så døde han med det samme. Ingen kunde skyde den hare, og så var der en præst i Ry, som vilde...
En kone skulde til et barselgilde og bære barnet, og da hun var noget fin på det, gik hun hen og lånte eu silkekjole. Den gang hun kom hjem, mærkede hun, at der var en bog i lommen, men den brød hun sig ikke mere om end det samme og tog og smækkede den op på en hylde ved bjælken. Hun tænkto jo, at hun kunde tage den med igjen, når hun bar kjolen hjem....
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og...
I Kalvslund boede en mand, der var meget rå, og hvis huslige forhold ikke var ret gode. Han havde en gang dræbt sin karl, der blev funden hængt i laden, men det blev udlagt som selvmord. Når folkene siden den tid var i marken og kom sent hjem, tog konen altid hornene ved hånden og gik med dem uden for gården. I min fødeby Jedsted var der en gammel...
Der var et par folk, som a kjendte ret godt, og dem var der noget skidteri ved. Folk sagde, at manden havde ligget ved en havfrue en gang. De havde et lille sted til fire køer på Harboore land og havde også nogle får. Så var det en morgen, de kom op, da var der fem får i deres fåresti, og de havde fået ti lam alle sammen på én nat. Nu véd a ikke, om det...
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
I Holmen boede en Mand, der hed Hans Holmen og var en halv Troldmand. Han havde også Cyprianus. En Aften kom han og lians Kone, Ingeborg, kj ørende fra Lokken. Da lob der en hovedløs Hest på Marken. Så siger hun: »Se, Hans, se, Hans, har du set det?« »Ti stille, bitte Moor.« Da de så kommer hjem og vil i Seng, bliver der sådan el farligt Spektakel på...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
