Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Vi kunde ikke få så meget som en tallerken eller et par træsko hor på landet, Vi skulde enten til Holm eller til Salling efter det. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
For at øjnene ikke skal komme til at rinde med vand, når man maler sennep eller piller log, skal man have et stykke rugbrod at lugte til en gang imellem. Chr. Weiss.
Æ stæjs: kjokkon. Hor siges: Mar, far, grøer, gryyr. S.-Nissum.
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01553
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Hor or somme tider rådyr og skadelige nive. Spandet, 176S, Præsteindb. til Bloch. A. Boysen.
da.etk.JAT_01_0_01292
C. F. Cramer kom ridende til et lukket led, bag hvilket lå en svinehyrde. Hor, dreng, luk mig leddet op. A. herren kan lekke min mås. Nu, grovere slyngel har jeg da aldrig kjendt. Ja, da kan herren bie, til han kommer til det næste led, der ligger min broder, han er endnu grovere end jeg. H. Br.
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
