Det var Gregers Grå, som manede provst March. Han kjorte bort fra præstegården i Gjerding, og i gårdsleddet tog han det ene hjul af vognen og fik provsten til at gå og bære pa den. Derpå kjørte han til den hule Jam, vistnok ved Skjørping, og der manede han ham. På turen kunde Gregers og kusken hore provsten pjaske, hver gang de kom til en vandpvt på...
Hvor den østre gård i Amdrup, Skjellerup sogn, ligger, skal fordum have ligget en herregård, kaldet Amdrup. En mand der fra gården siger, at hans svigerfader i sine drengeår kunde hore, at der somme tider om natten kom kjørende en karet med fire for ind i gården, og der smældedes med pisken, men straks var det igjen stille h . a. bering.
Inde i Yding var en karl en aften ude på gaden, og da så han et liglam, der kom ud fra en gård og gik hen på kirkegården. Da han så gik ind og i hans seng, kunde han høre et lille barn, der græd sådan inde. Oin morgenen fortalte han konen det, da han kom ind. «Hvordan kan det være, at barnet græd sådan i aftes? a kunde hore det helt ind i mit kammer.* ...
Der var et sted, hvor der var så meget utoj, orme og skidt, de gjærne vilde have fordrevet. Så kommer der én, der vilde fordrive det .... Ormene kom også, men så kunde han hore lindormen suse. Så siger han: Nu havde de narret ham godt, nu var der ingen redning for ham, hvis han ikke kunde komme i kirken. Han lob nok efter at nå kirken, men lindormen...
Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at hore, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Hau kunde endogså høre, de trak blæsebælgen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00114
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
