874 datasets found
Danish Keywords: hore Place of Narration: København
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: “Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid”. Da nogle talte om...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
Rørdrummen blev af gamle folk hor i byen kaldt rodriimbi. Dens skrig opfattedes også her som varsel. Den gamle hyrde kom en dag hjem fra marken, meget ængstelig og sagde: “Nu får vi død og krone dyrtid, for jeg har hørt rodrumbi give tre stød”. par3 Jørgenseu Duelund, Lakkendrup.
I den tid, gjogen kukker, skal man putte en mundfuld kukbrød i munden, før man går ud om morgenen, for dersom man kommer til at hore ham fastende, så vil ingen ting trives af det, man passer. Karen Mario Rasmussen.
Min oldemoders fader han kom kjørende henne fra Galsted mose (Gammelskov mose), og den gang var det et helt ufore bele marken mellem Gjestruplund og Hyrup skov. Da han nu kom kjørende osten for Gjestrup by, kom der en ulv og løb tværs over vejen forved hestene. Den ene af dem giver et mærkelig-t rønne fra sig, det var, så vidt manden kunde forstå, • til...
Hor findes ingen vilde dyr uden harer og ræve. Sjælden kommer ulvene af Drovet skov ubedet til os. Møgeltønder, 1700. Præsteindb. til Bloch. W. C. Zoega.
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
da.etk.JAT_01_0_00743
Skovråb fra Himlinyøje og Ruderslev brugtes f. eks. af pigerne, der var ude i skoven at malke, hvor koerne gik lose, når de var bleven vild for hverandre. Således havde hver by sit råb. De råbte: ”Hor, I piger i Bimlinge skov. har I ikke set Ole Jakobes ko mæ de fjæl på de høww a de plæt på de bøww a di kragede horn? Haw åw håw åw håw aw”. Jens Madsen.
da.etk.JAT_01_0_00066
Oppe fra Felding af fortælles, at præsten gik en dag med hans hjordedreng omme bag laden og samlede fåreknævrer op for at gjøre strøpladsen ren. „Hør, min dreng, bar du aldrig stjålet?" Nej. siger drengen, det havde han da ikke. „Ja, tænk dig om," siger præsten, „det kunde da være, tænk dig ret om, har du aldrig stjålet?" Nej, det havde han da ikke. „Har...
Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: “Niels er i Grenå, tag du strags af...
Nede i Trustrup kommer Pludder-Mads og Dorret ind til Kristen Mortensens enke. Der sad tre tjenestekarle og spiste meldmad. Så er der en af de tre, Kristen Nygård, der siger: “Hvor tit, Dorrit, bar Mads været i med dig?< Hun svarer strags, om han kunde huske den dag, han var i lag med hende i torvestakenden. Han blev så flov over det svar, at han tav...
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: “Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes!” Så sagde han: “Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn”. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: “Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
Mons vi havde vildsvin, da skulde man sidde ved kornot om natton, nar det var hostet, ellers kom de og splittede det ad. En, der sad og passede pá, han gjorde Jøsses kors for sig, for han var ræd. Han kunde sa hore, der var noget, og det kom jo længere jo nærere. Sa gav han sig til at plapre op: “Hovsteribovst og hovsteribovst!” Da rendte svinene, de...
I Orbæk slagtede de et godt svin hvert sted om året. De slagtede før dag, og folk satte en ære i at være de første til at få dem slagtet. Man kunde hore naboerne sige: Se, nu er de færdige med svinet, nu er de ved at “svie” det. Påbøl.
da.etk.JAH_01_0_00238
For en 300 År siden var der en By, som hed ølkendrup, men nu er der blot en Gård, som hedder Ulkendrup-Gården. Imellem ilen og Mariendal ligger et Stykke Jord, som kaldes Bansmarken. De satte Skjellene efter gammel Tids Mærker, men flyttede dem af og til. liver Mand for sig, og så blev der et Stykke Jord, som de ikke kunde blive enige om. Da...
da.etk.DSnr_03_0_00973
Maren Hedehus fortalte også, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og så var han bleven fyldt af Froer, de havde altså ynglet i ham, og en kunde tydelig hore, de skræppede inden i ham. En anden drak lige sådan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge. 1906. Kbm. J. Jørgensen, Århus.
A tjente på Vrejlev og var Kjæreste med én af Pigerne. Så fulgte a med hende ud at malke en Aften. I det hun nu sidder og malker, siger hun: »Nu kan du gå hen og gjenne den sortblissede Ko op, for nu er a strags færdig her.« A går, men i det samme kommer der et Høved imod mig i Grævningen, og a tager det ved Hornene og vil trække det hen i Båsen, der,...
Der boede en gårdmand i Åsum ved Odense, han tjente i sine unge dage som karl et sted i byen, og i den samme gård var også en stor dreng. Så en Mortensaften siger karlen til drengen, om han vilde tjene penge. Ja, det vilde jo drengen nok. Så skulde han have 8 sk. for at gå hen til kirken og løbe tre gange rundt om den og hver gang råbe indad nøglehullet:...
Fire karle her ovre i Hvirring havde væddet med nogle andre karle om, at de turde gå op i kirken om aftenen og sætte sig for alteret og spille kort. Så var der nogle, der lagde mærke til, at der var lys i kirken, og de blev nysgjerrige og gik op og keg ind ad vinduerne. Da så de den Slemme stå bag ved karleno og le. De kaldte nu på dem og vilde have dem...