Fanden havde givet en mand valget imellem tre synder: Hor, mord og drukkenskab. Han valgte det sidste, der i hans tanker var den mindste. Men i fuldskab kom han en gift kone for nær, og da manden vilde hindre det, slog han ham ihjel. H. Brøchner.
En mand fra Sønder-Broby havde været i Brydegård, og da han om aftenen rejste hjem, modte han på vejen mellem Skårby og Sarup en ligskare. Han red ned i grøften og kunde tydelig hore, at de sang, og tillige se deres sorgedragt. Ligskaren gik efter Dreslette kirke, og samme nat døde en mand fra Strærup i Dreslette sogn. Sødinge skole.
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
Der ligger en dal mellem Volé og Linå marker, som kaldes Tordendalen. Her kan man om natten hore en stærk buldren i bakkerne, og nogle siger, at det er stenene i dem, der falder sammen, men andre siger, at det er troldene, der slår deres pengekister i låse. s. P. Jensen.
Vi kunde som hyrder hore skrald i Sproeshøj på Dorup mark. A har siddet på. den mange hundrede tusende gange, og det var, ligesom de slog en kiste lige så fast i. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Der var en præst hor i Råbjærg, som hed Vind. Han havde den handel på gården, at alting skulde leve, hvad der blev fodt, om det så var humle og katte. Til sidst blev der så mange hunde, at næsten ingen turde komme der. En gang bispen var der på visitats, blev de lukkede inde i en ovn, men de blev lukkede vel tidlig ud og satte bag eftor bispens vogn....
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid. Da nogle talte om...
God aften, god aften, både mand og kvinde, husbonden med al hans husgesinde! kan jeg eder takke, som dette sig bør, vil Gud eder lønne, som dertil hor. Dette gik en gammel mand, der kaldtes Blinde-Hans, om og sang juleaften for at få lidt almisse. Lamme-Ane, Torr.
Rørdrummen blev af gamle folk hor i byen kaldt rodriimbi. Dens skrig opfattedes også her som varsel. Den gamle hyrde kom en dag hjem fra marken, meget ængstelig og sagde: Nu får vi død og krone dyrtid, for jeg har hørt rodrumbi give tre stød. par3 Jørgenseu Duelund, Lakkendrup.
I den tid, gjogen kukker, skal man putte en mundfuld kukbrød i munden, før man går ud om morgenen, for dersom man kommer til at hore ham fastende, så vil ingen ting trives af det, man passer. Karen Mario Rasmussen.
Min oldemoders fader han kom kjørende henne fra Galsted mose (Gammelskov mose), og den gang var det et helt ufore bele marken mellem Gjestruplund og Hyrup skov. Da han nu kom kjørende osten for Gjestrup by, kom der en ulv og løb tværs over vejen forved hestene. Den ene af dem giver et mærkelig-t rønne fra sig, det var, så vidt manden kunde forstå, til...
Hor findes ingen vilde dyr uden harer og ræve. Sjælden kommer ulvene af Drovet skov ubedet til os. Møgeltønder, 1700. Præsteindb. til Bloch. W. C. Zoega.
I ugen, som den 15de maj er i. må der ikke såes enten hor- eller hampefro, da det menes at være forgjæves. J. R.
Skovråb fra Himlinyøje og Ruderslev brugtes f. eks. af pigerne, der var ude i skoven at malke, hvor koerne gik lose, når de var bleven vild for hverandre. Således havde hver by sit råb. De råbte: Hor, I piger i Bimlinge skov. har I ikke set Ole Jakobes ko mæ de fjæl på de høww a de plæt på de bøww a di kragede horn? Haw åw håw åw håw aw. Jens Madsen.
Oppe fra Felding af fortælles, at præsten gik en dag med hans hjordedreng omme bag laden og samlede fåreknævrer op for at gjøre strøpladsen ren. Hør, min dreng, bar du aldrig stjålet?" Nej. siger drengen, det havde han da ikke. Ja, tænk dig om," siger præsten, det kunde da være, tænk dig ret om, har du aldrig stjålet?" Nej, det havde han da ikke. Har...
Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: Niels er i Grenå, tag du strags af...
Nede i Trustrup kommer Pludder-Mads og Dorret ind til Kristen Mortensens enke. Der sad tre tjenestekarle og spiste meldmad. Så er der en af de tre, Kristen Nygård, der siger: Hvor tit, Dorrit, bar Mads været i med dig?< Hun svarer strags, om han kunde huske den dag, han var i lag med hende i torvestakenden. Han blev så flov over det svar, at han tav...
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes! Så sagde han: Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
Mons vi havde vildsvin, da skulde man sidde ved kornot om natton, nar det var hostet, ellers kom de og splittede det ad. En, der sad og passede pá, han gjorde Jøsses kors for sig, for han var ræd. Han kunde sa hore, der var noget, og det kom jo længere jo nærere. Sa gav han sig til at plapre op: Hovsteribovst og hovsteribovst! Da rendte svinene, de...
