312 datasets found
Danish Keywords: hore Place of Narration: Hoven ved Tarum
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. “A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ.” Så siger...
da.etk.JAH_04_0_00219
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: „Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: „Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". — „Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. “Hor, Severin”, siger Per, “kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde.” Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. “Træk den til Bustrup, de...
da.etk.JAH_01_0_00224
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
da.etk.DS_07_0_00016
Osten for mejeriet ved Villestrup og hen til skoven går en gammel sti. Ved siden af den lige inden for skovdiget ligger to store kampesten, og der har en pige født et barn og slået det ihjel der imellem stenene. De kan hore barnet skræbe endnu der nede. niels kristian jensen, astrup.
da.etk.DS_05_0_01271
Klavs Glambek . . . hånd visnede. Øst for, hvor kapellet har ligget, findes Kirkeskoven, og på vejen mellem Hornum og Boring er to bakker, hvoraf den nærmest ved Boring kaldes Kapelbakken, fordi vejen har gået over til kapellet ad den. kristen moller terkelsen, kalvhave.
da.etk.DS_03_0_00655
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
da.etk.DS_02_G_00069
... De kunde hore havmanden i kirkegården. . . . Kvierne kjørte ud i havet med ham. j. Kr. Korsgård, Nissum.
da.etk.DS_02_D_00025
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854—GI. M. J. Skov.
da.etk.JAT_03_0_01861
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
Når ilden snurrer, kommer en sladder forst ind. J. B.
da.etk.JAT_03_0_01244
Hor nordenfjords kalder de det, de lægger på deres høstvogne, lang-rodsol. mon sondenfjords kalder de det skrår. En karl nordenfjords fra kom sondenfjords at tjene. Så siger manden til ham, om han kan gå ud og lægge de gamle skrav på vognen. Samme steds lå en gammel kone bestandig til sengs, og sådan en kalder de et gammelt skravl i hans hjemegn. Sa tog...
da.etk.JAT_01_0_00269
Her var en gammel mand hor på Tebhestrnp mark. han vilde ikke have hans rug sået før st. Sørens dag, for han bed Søren Knudsen. Per Rytter, Tøstrup,
da.etk.JAT_01_0_00113
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
da.etk.JAT_01_0_00027
Der var leg i nabogarden her hos Jens Feldingbjærg. Lige før var der dod en mand fra Subij, RodeNiels kaldte de ham, og han var da bleven begravet. Så gik to op pa kirkegarden, hvor Nielses grav var, og den ene satte sig pa graven og sagde rigtig højt, for at de andre skulde hore det og have noget at grine ad: “RedeNiels, nu skider a pa din grav, for det...
da.etk.JAH_06_0_00409
Jesper Nifinger var et sølle godt liv. Den gang der skulde foretages jagt på en bestemt dag over hele landet efter natmandsfolket, havde han forstukket sig, så de fik ham ikke. Han sad i Lijbg kirketårn, og siden gik han omkring, og ingen gjorde ham noget. Men han var også et godt skind. De skulde jo hore til, hvor de blev fundne den dag, når de ikke...
da.etk.JAH_05_0_00673
For 57 år siden så a en grydekakkel i et hus ved Funder kirke; men den stod neden under en aben skorsten, som dem, de endnu har i By. Der fyredes inde i stuen, og der faldt af og til gløder ud og aske, som hornene lå og pjaskede i, og sved så deres klæder på gløderne. Mikkel Skrædder. Almtort.
da.etk.JAH_03_0_00089
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
da.etk.JAH_01_0_00101
As Præst fik Fanden op at kjøre på Vejen hjem fra Horsens. Karlen skulde så gå af og skrue det venstre Baghjul af, og derefter skulde han kjøre hjem i Gården, trække Hestene ind og binde dem op til Loftet, at de ikke kunde få noget at æde. Karlen skulde også gå i Seng uden at få noget at spise. Præsten iførte sig nu sit Ornat, tog sin Bog under Armen og...
da.etk.DSnr_05_0_00416
Som Barn har jeg ofte hørt fortælle, at der en Gang skal være strandet et meget stort tremastet Skib i østre Ende af Peter L. Hansens Gadefenne og vestre Del af Maren Jakobs Toft, og skal Skibet have ståel tæt op imod Niels Bødkers Hus, men noget til Sønder derfor i den østre Ende af ovennævnte Fenne, hvorfor denne Del af Fennen endnu i daglig Tale...
da.etk.DSnr_04_0_01025