... De kunde hore havmanden i kirkegården. . . . Kvierne kjørte ud i havet med ham. j. Kr. Korsgård, Nissum.
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854GI. M. J. Skov.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Når ilden snurrer, kommer en sladder forst ind. J. B.
Hor nordenfjords kalder de det, de lægger på deres høstvogne, lang-rodsol. mon sondenfjords kalder de det skrår. En karl nordenfjords fra kom sondenfjords at tjene. Så siger manden til ham, om han kan gå ud og lægge de gamle skrav på vognen. Samme steds lå en gammel kone bestandig til sengs, og sådan en kalder de et gammelt skravl i hans hjemegn. Sa tog...
Her var en gammel mand hor på Tebhestrnp mark. han vilde ikke have hans rug sået før st. Sørens dag, for han bed Søren Knudsen. Per Rytter, Tøstrup,
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Der var leg i nabogarden her hos Jens Feldingbjærg. Lige før var der dod en mand fra Subij, RodeNiels kaldte de ham, og han var da bleven begravet. Så gik to op pa kirkegarden, hvor Nielses grav var, og den ene satte sig pa graven og sagde rigtig højt, for at de andre skulde hore det og have noget at grine ad: RedeNiels, nu skider a pa din grav, for det...
Jesper Nifinger var et sølle godt liv. Den gang der skulde foretages jagt på en bestemt dag over hele landet efter natmandsfolket, havde han forstukket sig, så de fik ham ikke. Han sad i Lijbg kirketårn, og siden gik han omkring, og ingen gjorde ham noget. Men han var også et godt skind. De skulde jo hore til, hvor de blev fundne den dag, når de ikke...
For 57 år siden så a en grydekakkel i et hus ved Funder kirke; men den stod neden under en aben skorsten, som dem, de endnu har i By. Der fyredes inde i stuen, og der faldt af og til gløder ud og aske, som hornene lå og pjaskede i, og sved så deres klæder på gløderne. Mikkel Skrædder. Almtort.
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
As Præst fik Fanden op at kjøre på Vejen hjem fra Horsens. Karlen skulde så gå af og skrue det venstre Baghjul af, og derefter skulde han kjøre hjem i Gården, trække Hestene ind og binde dem op til Loftet, at de ikke kunde få noget at æde. Karlen skulde også gå i Seng uden at få noget at spise. Præsten iførte sig nu sit Ornat, tog sin Bog under Armen og...
Som Barn har jeg ofte hørt fortælle, at der en Gang skal være strandet et meget stort tremastet Skib i østre Ende af Peter L. Hansens Gadefenne og vestre Del af Maren Jakobs Toft, og skal Skibet have ståel tæt op imod Niels Bødkers Hus, men noget til Sønder derfor i den østre Ende af ovennævnte Fenne, hvorfor denne Del af Fennen endnu i daglig Tale...
Fanden havde givet en mand valget imellem tre synder: Hor, mord og drukkenskab. Han valgte det sidste, der i hans tanker var den mindste. Men i fuldskab kom han en gift kone for nær, og da manden vilde hindre det, slog han ham ihjel. H. Brøchner.
En mand fra Sønder-Broby havde været i Brydegård, og da han om aftenen rejste hjem, modte han på vejen mellem Skårby og Sarup en ligskare. Han red ned i grøften og kunde tydelig hore, at de sang, og tillige se deres sorgedragt. Ligskaren gik efter Dreslette kirke, og samme nat døde en mand fra Strærup i Dreslette sogn. Sødinge skole.
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
Der ligger en dal mellem Volé og Linå marker, som kaldes Tordendalen. Her kan man om natten hore en stærk buldren i bakkerne, og nogle siger, at det er stenene i dem, der falder sammen, men andre siger, at det er troldene, der slår deres pengekister i låse. s. P. Jensen.
Vi kunde som hyrder hore skrald i Sproeshøj på Dorup mark. A har siddet på. den mange hundrede tusende gange, og det var, ligesom de slog en kiste lige så fast i. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Der var en præst hor i Råbjærg, som hed Vind. Han havde den handel på gården, at alting skulde leve, hvad der blev fodt, om det så var humle og katte. Til sidst blev der så mange hunde, at næsten ingen turde komme der. En gang bispen var der på visitats, blev de lukkede inde i en ovn, men de blev lukkede vel tidlig ud og satte bag eftor bispens vogn....
De sad et sted og talte om, at det var så vanskeligt at opdrive en sypige, og så lager en gammel smed ordet og siger: Ja, det kan være sandt nok, for a ser det hjemme til vort. Hver gang vi skal have et korn syet, så er der en ny sypige. Men det har a nu aldrig regnet, for min kone, Karen Marie, htm har altid været en Per Nittenskid. Da nogle talte om...
