Vi kunde ikke få så meget som en tallerken eller et par træsko hor på landet, Vi skulde enten til Holm eller til Salling efter det. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
For at øjnene ikke skal komme til at rinde med vand, når man maler sennep eller piller log, skal man have et stykke rugbrod at lugte til en gang imellem. Chr. Weiss.
Æ stæjs: kjokkon. Hor siges: Mar, far, grøer, gryyr. S.-Nissum.
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01553
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Hor or somme tider rådyr og skadelige nive. Spandet, 176S, Præsteindb. til Bloch. A. Boysen.
da.etk.JAT_01_0_01292
C. F. Cramer kom ridende til et lukket led, bag hvilket lå en svinehyrde. Hor, dreng, luk mig leddet op. A. herren kan lekke min mås. Nu, grovere slyngel har jeg da aldrig kjendt. Ja, da kan herren bie, til han kommer til det næste led, der ligger min broder, han er endnu grovere end jeg. H. Br.
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ. Så siger...
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. Hor, Severin, siger Per, kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde. Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. Træk den til Bustrup, de...
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
Osten for mejeriet ved Villestrup og hen til skoven går en gammel sti. Ved siden af den lige inden for skovdiget ligger to store kampesten, og der har en pige født et barn og slået det ihjel der imellem stenene. De kan hore barnet skræbe endnu der nede. niels kristian jensen, astrup.
Klavs Glambek . . . hånd visnede. Øst for, hvor kapellet har ligget, findes Kirkeskoven, og på vejen mellem Hornum og Boring er to bakker, hvoraf den nærmest ved Boring kaldes Kapelbakken, fordi vejen har gået over til kapellet ad den. kristen moller terkelsen, kalvhave.
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
... De kunde hore havmanden i kirkegården. . . . Kvierne kjørte ud i havet med ham. j. Kr. Korsgård, Nissum.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
