Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
Konen i Bakker up fortæller, at hun har tjent i gårde med en karl, der, da han som dreng en aften lob med de andre børn og skred på isen, ikke vilde hjem. Forældrene vilde fange ham, da de ikke kunde lokke ham, men al tid smuttede han fra dem, og de måtte til sidst hente flere folk og fange ham med liner, så de snærede ham deri, men han var rent tosset,...
Der boede bjærgfolk i Kildebjærg i Tommerup sogn, og de kunde ikke tåle at hore den store kirkeklokke ringe i Tømmerup kirketårn. De gik derfor en dag op i tårnet og bar klokken ned i højen. Det vilde sognefolkene imidlertid ikke finde sig i, og da de fik at vide, at de vel kunde grave den op igjen, når de bare kunde tie stille under arbejdet, begyndte...
Der var en gang en kone i Klodslcov, og hun havde en soster, som var gift i en anden by. En gang vat hun da i besøg hos denne søster, og de sad og snakkede om deres egne ting, og hvad der nu sådan kunde falde dem ind. Så sagde da konen fra Klodskov: "Men hvad er det dog, du gjør ved dit øl, at det er meget bedre end andet øl? det må du endelig sige mig,...
På Noruplund var der en gang en herremand, som almuen kaldte den gale Per Bisp". Dette navn havde han faet, fordi han var så vanskelig at gjore tilpas. En gang havde han været kjørende i Æbeltoft. På vejen hjem kom han forbi en gammel kone, og han spurgte da, om hun vilde age med. Jo, det vilde hun da nok. Hun kom da op på vognen. Da de havde kjort lidt,...
Vi kunde ikke få så meget som en tallerken eller et par træsko hor på landet, Vi skulde enten til Holm eller til Salling efter det. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
For at øjnene ikke skal komme til at rinde med vand, når man maler sennep eller piller log, skal man have et stykke rugbrod at lugte til en gang imellem. Chr. Weiss.
Æ stæjs: kjokkon. Hor siges: Mar, far, grøer, gryyr. S.-Nissum.
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01553
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Hor or somme tider rådyr og skadelige nive. Spandet, 176S, Præsteindb. til Bloch. A. Boysen.
da.etk.JAT_01_0_01292
C. F. Cramer kom ridende til et lukket led, bag hvilket lå en svinehyrde. Hor, dreng, luk mig leddet op. A. herren kan lekke min mås. Nu, grovere slyngel har jeg da aldrig kjendt. Ja, da kan herren bie, til han kommer til det næste led, der ligger min broder, han er endnu grovere end jeg. H. Br.
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ. Så siger...
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. Hor, Severin, siger Per, kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde. Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. Træk den til Bustrup, de...
Osten for mejeriet ved Villestrup og hen til skoven går en gammel sti. Ved siden af den lige inden for skovdiget ligger to store kampesten, og der har en pige født et barn og slået det ihjel der imellem stenene. De kan hore barnet skræbe endnu der nede. niels kristian jensen, astrup.
Klavs Glambek . . . hånd visnede. Øst for, hvor kapellet har ligget, findes Kirkeskoven, og på vejen mellem Hornum og Boring er to bakker, hvoraf den nærmest ved Boring kaldes Kapelbakken, fordi vejen har gået over til kapellet ad den. kristen moller terkelsen, kalvhave.
