I en gård i Mollerup fandt man en dag for mange Herreus år siden, da man var ved at kjøre mog ud, en kiukko med noget i, der lignede smør. Folkene i gården kunde ikke begribe, hvem der havde sat det, og hvad det var sat der for. Men så var der en klog mand, som siger, at deskulde sætte kiukken med det her i ind i ovnen og lade det stå dér, indtil de...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Min broder var tit forhekset af Maren Ræv, og når min fader tog til Himmerland, var den gamle så klog, at hun vidste, hvad tid de var tagne over fjorden, cg hvad han fejlede og alting, men kande alligevel ikke kurere ham. Han skulde hver gang tage rindende vand ved Hagens mølle, hvor det springer ud af en bakkeside, og have det ind med pulver, men han...
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde...
En mand, der boede sønden for Nibe, han fortalte, at hans forældre havde mark, der gik ind til Nibe mark, og så havde han gået der som hyrdedreng i heden og seet, at der var 7 grave, som der var 7 røvere begravet i. De røvere var komne ind til en gårdmand en juleaften, og han kom jo knap ind på, hons det var for nogle, for de havde hver et gevær. Så fik...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Ved de fleste kirker går der sådan et elier andet dyr og spøger og varsler i sognet for dem, som snart skal dø, det kommer da og henter dem, det vil sige, kommer og vender uden for doren og går så igjen. Disse gjenfærd af dyr er kommen deraf, at man har indmuret et levende dyr i eller under kirkemurene, da kirkerne blev byggede. Kværndrup og Gislev...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Sinn vi bløw gywt bowe vi te Huus i en Goer, å da besøgt ini Mower wås, å wa ve wås om æ Næt. Om æ Måån sejer hon: »I vil snåer spør Lik, får a høør å sow en hej el Håvven Uun hær udden æ Goer i Næt.« Kort efter døde Konen i Gården, og der var stor Begravelse. En Måån ve æ Dåwwer sæjer mi Mower: »Vi vel snåer spør Lik, får i Awwes, da a liig wa kommen i...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
