I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde...
Søren Rygård ejede også Store-Belo. En aften han kommer ud, ser han, at der er ild oppe ad Store-Hebo, også troede han, at det var den, der brændte, og kom på en hest. Men et par bøsseskud fra gården faldt han af hesten og brækkede halsen. På det sted, hvor han døde, blev der lavet en stendysse på den ene side af vejen af en 3, 4 store sten, og på den...
I Hammer siges: Hon sa po stwft/ å so te swå/ å søeb å en ssvåt påt. I Helium siges: Hon s po stoZ å so te soL å søeb å en sot påt. Kristen Andersen, Sveudstrup.
Met hon stov i æ Stæt å bøst å flæt, å ba te Guj, den Æel skuld læt; så lætted den Æel, så drøw den Sky, i å all æ Pigger kom tår te By. , P. Christensen, Kvols.
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Basilisk. Andet hundret hist. 54. Man lader næppelig en hushane leve ni år. Hons udlægger æg og ej haner,, men om hanen det skulde gjore, var han bekvemmere dertil i sin ungdom end alderdom. petr. Septr. : De vulgi.
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Marri sidder o Stett, hon både knytter å flætter, hon sæjer: »Gid Vejr vil linn, å Sowl vil skinn, blank op i æ Sky, gi Hjårre æ Ly.« Maler W. Kyhn. Ved Vejle Fjord.
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
En bondetøs bragte fruen på gården en kurv pærer fra sin moder med de ord: Her skuld a hæls jer fræ mi mower, her wa nower pærer, om I it vild fåsmo dæm, hon såå, di wa så bløød som en loet, I kund slovver ind"'. Det vamlede for fruen, og hun skjændte dygtig på pigen. Hun glemte ej heller moderen, som hun så nogle dage efter, men denne lagde sig det...
Kræn Kaspersens kone i Rind var kommen ind et sted og sad og varmede hendes fødder, mens konen stod og bagede pandekager i kjøkkenet. Hun havde sat en stabel op på en hylde over kakkelovnen, og der tog den fremmede kvinde dem i hendes forklæde og rejste af med, for kjæltringkvinderne gik med forklæderne foldede op foran, så de var nemme at putte ned i....
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Her henne i Stadshede, Lendum Sogn, var en Kone, der var gift med en gammel Mand, og hun var bleven lidt gode Venner med Karlen. Manden havde en Søn med den første Kone, og han var blind. Så døer den gamle, og der var bleven tillagt den blinde 400 Daler i Arv efter ham, men Papirerne blev ikke gjort i Rigtighed. Så sker det i Høstens Tid, dede de var ude...
Grydekonen tjente i Baggesvogn som Mejeripige. Pigerne byttedes til at sidde oppe, for at de kunde møde til rette Tid og malke. Men hun gik hjem til hendes Forældre, for hun kunde lige så godt det, som sidde der og våge. De sagde til hende, om hun var ikke ræd for at gå, men det sagde hun nej til. Den Gang, hun skulde så tilbage til Gården og vilde op...
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
