I Hammer siges: Hon sa po stwft/ å so te swå/ å søeb å en ssvåt påt. I Helium siges: Hon s po stoZ å so te soL å søeb å en sot påt. Kristen Andersen, Sveudstrup.
Met hon stov i æ Stæt å bøst å flæt, å ba te Guj, den Æel skuld læt; så lætted den Æel, så drøw den Sky, i å all æ Pigger kom tår te By. , P. Christensen, Kvols.
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Basilisk. Andet hundret hist. 54. Man lader næppelig en hushane leve ni år. Hons udlægger æg og ej haner,, men om hanen det skulde gjore, var han bekvemmere dertil i sin ungdom end alderdom. petr. Septr. : De vulgi.
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Marri sidder o Stett, hon både knytter å flætter, hon sæjer: »Gid Vejr vil linn, å Sowl vil skinn, blank op i æ Sky, gi Hjårre æ Ly.« Maler W. Kyhn. Ved Vejle Fjord.
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.