557 datasets found
Danish Keywords: holde Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
da.etk.DSnr_02_G_00020
Norden for Brandholm er en gammel Kålgård, hvor der ingen Heste kan holdes djær om Natten. Erik Pedersen, Ure Kjær. Brande S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_05_0_01083
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
På Svanfolk mark er tre store høje, der kaldes Svanfolkhøjene. Den ene af dem kaldes og Tinghøj, og der holdtes ting i gammel tid. s.-koncerslev.
da.etk.DS_03_0_01663
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
da.etk.DSnr_02_F_00029
For holden. Disse ord skal bæres i 9 dage og siden bramdes: Abratalana. Abratnlan. Abratala. Abratal. Abrata. Abrat. Abra. Abr. Ab. A. H. Næstved.
da.etk.DS_07_0_01578
Endnu en høj i samme hede, som kaldes nu Angelands eller Amlets høj og holdes af gamle folk for kong Amlets begravelse eller nedlag etc. Derhos er en stor mose, kaldes endnu Angelands eller Amlets mose. Gudum. Præsteindber. til O. Worm.
da.etk.DS_04_0_00025
Der var birketing oppe i Hunderup, og dommeren udnævntes af Kjærgård. Der holdtes ting i tinghuset, og der er endnu en gård, som kaldes Tinghusgården. p. chr. pedersen, frøsiggård.
da.etk.DS_03_0_01679
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01661
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01664
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594