Min Broder tjente som Møllersvend i Humle Mølle ved Viborg, og han havde sit Kammer oppe i Møllen og lå der om Natten. Flere Gange vågnede han så om Natten ved at høre Mølleværket gå og Hjulene snurre og klapre. Men når han stod op for at se efter, var alt roligt. Hver Gang han sådan havde hørt Mølleværket gå om Natten, kom der Dagen efter Rug til...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
For en del år siden var der en præst nordost for Horsens, der en aften sagde til sin kusk, da de var ude at kjøre, om han aldrig havde hørt tale om, at der kunde kjøres med tre hjul. Jo, det havde han så tit, og at Fanden skulde tage fat, når hjulet kom af. »Det tænkte jeg nok,« sagde præsten, »og dersom du gjærne vil have det at se, så må du godt gå ned...
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Vi må passe, når vi skal smøre en vogn, at begynde ved det fjermer (højre) forhjul og så gå retten om, ellers lober hjulene af, når vi kommer ud at kjore. P. Jensen.
Der var en degn, Christensen, i Grandslev, der havde en vogn af facon som en hjulbor men uden bund og med to arme, som man tog ved, når man kjørte. Når han havde kjørt et stykke vej, gav det et smæk i hjulet, og så vidste han, hvor langt han havde kjørt. Han var noget landmåler og skrev en hel del for folk. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
da.etk.JAH_02_0_00096
De havde godt læs, nar de havde tre folk pa vognen. De havde skinner, som de hk slået pa raderne, for de kunde ikke evne at fa hjulene beslaede. Lars Spillemand, Gjotrup.
da.etk.JAH_01_0_00205
Der kjørte et par plovhjul fra Skammerisdal tværsover Mølledal og op til Grøndal. Somme har set dem ét sted, og somme et andet. Den gamle Søren Skrædder fra Klejtrup havde set dem, de stod oppe på en bakke, og en mand ved dem. Han troede, der var Hans Kræmmer, og så gik han og vilde have snak med ham, men da tog hjulene til rend, og manden blev henne....
En karl, som kunde se ligskarer, vilde en gang prøve, om hjulene på en sådan kunde skralde ligesom andre vogne, når han rørte ved dem med sin kjæp. Men han fik lov til at følge med i skaren og falde for hver vogn. Han forvandt det ikke i mange dage efter. h. Bering.
En mand fra Dover red hjem fra Skanderborg en aften sildig. Da han lige kom forbi Illerup, kom der to hjul til ham ved sid en af vejen. Der var ingen arm igjennem dem, men de løb på lige side. Han spekulerede på, hvordan han skulde komme om ved dem, for så snart hesten kom dertil, gav den et snork og vilde ikke om. Han bliver sådan ved at folge hjulene,...
Det var en gang, a var kjorende fra Ålborg. Da a kom til Bomhuset nord for Brovst, kom der en lille bitte én rendende, den var ikke større end som så, og den rendte imellem hjulene og hammelen. Det var så mænd en dværg. Så blev den ved at følge os og gik og så op til mig, og a blev så forskrækket. Kusken han kjørte til, og så blev den væk, da vi kom til...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
