På Kastrup i Testrup hører man tit en vogn komme kjørende op for doren om natten, men aldrig kjøre igjen. En aften, det var faders fødselsdag, hørte vi den alle sammen, og min fader sagde til mig, at jeg skulde gå ud og tage imod den. Jeg gik med lyset, og staldkarlen stod der ude, men der var intet. "Men hvor er dog vognen?" - "Ja, det er jo den, der...
Borge Krog i Vesterbølle var altid på kommers med den slemme dreng. Han var ude at kjøre en aften, og da de havde væltet tre gauge, tog karlen hjulet af. Det var heuue ved Spanggård. Sa skulde han biude hjulet rigtig godt fast, og når han nu fik det gjort i skik, så skulde han give hestene af pisken, og de kjørte, te det torduede, ad Vesterbølle til, meu...
Der går en gammel ponnik og tigger her i Himmerland. Han kalder sig selv Tordenkalv eller Fylsenplagen, og alt hans klæder er så oversinglet og lappet, at man kan ikke se, hvad det er af. Der har været budt ham 50 daler for den dragt, netop for det den er så ejendommelig, men han vil ikke af med den. Han går også og samler på gamle jærnsager, som han...
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. Jænniken sku nøk jer, I tuller! Kristian Bystrup, Morum.
A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt etter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor...
I en gård i Farsø gik en kone efter hendes død om aftenen ude i kostalden i hendes røde ærmer og gik og strikkede, og når den ny kone malkede, så gik den anden der nede. Hun var gift tre gange og var nok ikke svar god ved nogen af mændene. kristian bystrup, morum.
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
da.etk.DS_05_0_00934
Et sted i Toldbodgade i Kjøbenhavn går en hovedløs kone på en afsats ved trappen op til loftet. Der var jo forskjellige kamre på fjerde sal, som blev lejede ud, og der uden for døren går hun klokken 12. kristian bystrup, morum.
Der er en holm her, der kaldes Sallingholm, der sloges Sallingboere og Rimmelboere, og der vankede blodige pander. Der er i de senere år fundet skibsankere der. Fjorden har gået op til Bygitm en gang. Kristian Bystrup, Morum.
Der var et kloster i Testrupgård, det har ligget osten for gården. Det var jo forhen som en bitte bakke, men a har pløjet og harvet over det. Kjælderne er blevne stående, og der er hvælvinger over det og en dør ind til det og en port også. Manden har gravet det ud og bruger del nu til hans får og svin. For nogle år siden brugtes pladsen uden for murene...
Der var strid om, hvor Gunderupgård skulde ligge, det faldt ned ... to tyre. kristen bystrup, morum.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
For en del år siden var der en præst nordost for Horsens, der en aften sagde til sin kusk, da de var ude at kjøre, om han aldrig havde hørt tale om, at der kunde kjøres med tre hjul. Jo, det havde han så tit, og at Fanden skulde tage fat, når hjulet kom af. »Det tænkte jeg nok,« sagde præsten, »og dersom du gjærne vil have det at se, så må du godt gå ned...
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Vi må passe, når vi skal smøre en vogn, at begynde ved det fjermer (højre) forhjul og så gå retten om, ellers lober hjulene af, når vi kommer ud at kjore. P. Jensen.
Der var en degn, Christensen, i Grandslev, der havde en vogn af facon som en hjulbor men uden bund og med to arme, som man tog ved, når man kjørte. Når han havde kjørt et stykke vej, gav det et smæk i hjulet, og så vidste han, hvor langt han havde kjørt. Han var noget landmåler og skrev en hel del for folk. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
da.etk.JAH_02_0_00096
De havde godt læs, nar de havde tre folk pa vognen. De havde skinner, som de hk slået pa raderne, for de kunde ikke evne at fa hjulene beslaede. Lars Spillemand, Gjotrup.
da.etk.JAH_01_0_00205
Der kjørte et par plovhjul fra Skammerisdal tværsover Mølledal og op til Grøndal. Somme har set dem ét sted, og somme et andet. Den gamle Søren Skrædder fra Klejtrup havde set dem, de stod oppe på en bakke, og en mand ved dem. Han troede, der var Hans Kræmmer, og så gik han og vilde have snak med ham, men da tog hjulene til rend, og manden blev henne....
En karl, som kunde se ligskarer, vilde en gang prøve, om hjulene på en sådan kunde skralde ligesom andre vogne, når han rørte ved dem med sin kjæp. Men han fik lov til at følge med i skaren og falde for hver vogn. Han forvandt det ikke i mange dage efter. h. Bering.
En mand fra Dover red hjem fra Skanderborg en aften sildig. Da han lige kom forbi Illerup, kom der to hjul til ham ved sid en af vejen. Der var ingen arm igjennem dem, men de løb på lige side. Han spekulerede på, hvordan han skulde komme om ved dem, for så snart hesten kom dertil, gav den et snork og vilde ikke om. Han bliver sådan ved at folge hjulene,...
