En præst fra Uldbjærg var ovre i Hersom i besøg, og det var på den tid af året, da dagene var allerkortest. Så siger karlen til præsten, at han var kjed af det, dersom de skulde hjem den samme aften, for det blev slemt mørkt. Dertil svarede præsten, at de skulde af sted, hvad enten det blev lyst eller mørkt. Så blev det aften, og Hersom præst vilde have...
I Hviding er en dam lige midt i byen. Der så de et hjul komme trillende ud. Et par dage efter kom Smed-Jenses heste løbende løbsk ad samme strøg, som hjulet var kommet, og de løb lige ud i dammen og druknede og blev trukne døde op. Det var så et varsel for dem. Smed-Jenses så også hjulet. Kvorning.
Sanden benævnes en sandflugt, som ligger ovre i Kragelund sogn. Her går en hovedløs so med syv grise, som ved nattetid har været til stor skræk for de vejfarende. Således traf det sig en gang, at præsten fra Kragelund var ude at holde skolevisitats i Kristianshoj skole, og da vejen var lang, og det blev sent om aftenen, inden han kom om ved ovennævnte...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
En mand i Bjærggård i Ae havde en sort kalv, der hed Morten, og så havde han stilt et hjul an ved den, som den skulde stå og plukke havren igjeiinem ligesom ved en hæk. Så kommer manden ud at se til hans kreaturer, og da havde Morten fået hovedet ind imellem egerne og kunde ikke få det ud igjen. Da han nu ser det. så råber han på pigen og siger: Hent...
Vi havde nogle dårlige veje den tid. Enhver kunde kjøre, som han vilde, og i de gamle veje var der altid nogle store meldbalker. Det kunde være sådan i vej sporene, te sandet kunde løbe bag efter hjulene. Der kjørtes jo ikke efter stort andet end hø og torv, når det skulde hjem. Præstevejen fra Linå til Dollerup blev gjort en lille smule i stand, idet...
Landevejen fra Århus til Viborg gik forhen forbi Borum Æshøj, og der er endnu en vej, som kaldes den gamle Viborg-vej. For at se vejen om vinteren stod der to pæle ved den som vejvisere, den ene sydost for Fajstrup, og den anden viste op ad Borum bakke og stod neden for Lading. De kaldtes de røde pæle, og der var vel en fjerdingvej imellem dem. Når...
Der var en ægtbonde, der skulde kjøre en doktor fra Matrup til Horsens, og sa matte han holde i flere timer og kunde ikke få herren ud. Da han endelig kommer til vogns, kunde bonden ikke kjore stærkt nok for ham, han sagde, at han skulde til Horsens til et bestemt klokkeslæt. Endelig siger manden: Trrr! og han holder stille, rejser sig så op og vil stå...
Der var en mand i Stistrup, de kaldte den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Der var en Mand i Bedsted, de kaldte ham Anders Kok, og han kom en Aften kj ørende hjem fra Tisted. Da han kom ned i Troldgab, da kunde han aldrig kjøre af Pletten, og så går han æfore af Vognen og forved den frahånds Hest og ser ind imeld hans Ører. Der så han, der stod en sort Hund og holdt det frahånds Baghjul. Så går han derom og tager Baghjulet af,...
En Aften var Præsten i Errindlev ude at kjøre. Da de så kom kjørende tilbage, gav Hestene sig til at slæbe så voldsomt på Vognen. Så siger Præsten til Kusken: »Gå af og tag det fjermer Baghjul og smid op bag i Vognen.« Det gjorde han, og da de så kom til Bystjovlet, sagde han til ham, at han skulde kjøre der ud i. Det var den nordre Ende af Stjøvlet, de...
En Aften, mens jeg var Kusk her, kom jeg kjørende fra Sundby med en lille Enspændervogn og havde to svære Heste for. Da jeg drejede her ind til Gården fra Landevejen, gik de næsten i Stå og lå næsten på Knæ, sådan rykte de, og kunde lige til Nød slæbe Vognen frem. Jeg så til Siden ned på Hjulene, og da var det, ligesom de ikke kunde gå rundt, Sandet...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
Pastor Jansen i Byrum på Læsø vilde til Østerby en Dag, og han vilde gjærne kjøres derhen. Så kom han ind til Søren Kragbæk, der boede tæt ved Siden af, og vilde have ham til at kjøre sig. Manden svarede: »Det kommer an på Pigen, for hun skal kjore.« A kom så med ham. Da vi nu kjørte hjem ad om Aftenen og kom til Bullesbro, hvor der var Skidteri, siger...
En Kniplingskræmmer fra Lille-Nustrup loserede ved Jakob Bjorholms Fader i Ørdrup, der plejede han at komme, når han var på Egnen. Så kom de til at spille Kort om Aftenen, og han vandt. Lav han skulde så i Seng, fik Manden Karlen til at hjælpe sig at slå ham ihjel, og så kjørte de ham ned til en Bæk, der løber neden for Gården, og smed ham ned i et Høl,...
Mester Lavst fra Åstrup kjørte en Aften ud og manede en md ned i Engene ved Åstrup og bankede en Pæl ned igjennem m. En anden Gang han var ude at kjøre, kom han i Konflikt med n Slemme på Vejen mellem Gjørding og Åstrup, og det ene Hjul I) ud, så de kjørte på de tre Hjul. Så siger Karlen: »Vi kjører a tre Hjul.« »Det gjør ingen Ting,« sagde Præsten,...
En Kræmmer kom fra Skippinge af og vilde til Vallekilde. Da råber Trolden på Tudbjærg over til Vallebjærg: »Valle, hvad skal vi ha til Nadre i Aften?« Valle lader så et Hjul løbe ned imod Kræmmeren med Halm i, som han havde stukket Ild på, og så svarer han i det samme: »Den tykke fede Kræmmer.« Da Kræmmeren ser Hjulet, så løber han og kommer også om...
Min Bedstefader, Kristen Pedersen Sortfeld, troede på Nisser og Bjærgfolk. Han var en Gang henne i Klitterne at stjæle Havtorn. Det var den Gang ikke anset for noget uhæderligt, men det skete da alligevel om Natten, da de nok vidste, at de ikke måtte. De hug dem om Natten og kjørte dem hjem om Natten. Det var nu i Rubjærg Klit, de tog dem. Så var de da...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
