Der var en Mand fra Sparkjær, som havde været i Kongekjøren i Skive og på Hjemvejen kom om ad Jordbro Mølle. Da han nu kjørte op over Tårupgårds og Gammelstrup Hede, lige som han så kjører allerbedst og mærker ingen Ting til, så strammer Hestene Tømmen, og i det samme var Åsættet løft af Hjulene og stod på Jorden ved Siden af, men Hjulene og Undervognen...
På Slaglille Kirkegård gravede man for en Snes År siden en Flaske op ved at kaste en Grav, og den viste sig at indeholde Brændevin. Ved at udspørge gamle Folk om, hvem der var begravet, opklaredes det at være en gammel forhenværende Gårdmand i Slaglille. Han havde omtrent drukket sig Gården fra og var så kommen på Aftægt. Da han endnu var meget tørstig...
På Vejløgård levede for en 50 år siden en birkedommer Liitken, som kunde mere end sit Fadeivor. Han havde en gammel kusk, som kaldtes Kusk-Rasmus, og han kom en gang kjørende fra Næstved gjennem Vejlø b}7 ud efter Vejlø-gården. Omtrent midt vejs derimellem standsede imidlertid vognen, uagtet der var kraftige sorte heste for, og de var ikke i stand til at...
I Vantinge er der en gård, hvor der forhen har været spøgeri. Det var altid til højtiderne, at det var galt. Man hørte da nogen komme kjørende igjennem gården med en af de gamle hjulplove. Hjulene under ploven kunde man høre pibe helt tydeligt, og selve ploven var lagt på slæbetræet. Hestene, som var spændte for ploven, hang tungerne ud af halsen på....
I Tåstrup ved Holbæk var det så galt med spøgeri. Alting blev flyttet omkring i huset, og de kunde ikke opdage årsagen. Manden i gården var syg, og en nat, han vilde stå op, ser han sin bedstemoder, der var død for mange år siden, sidde i en lænestol. De søgte da kloge folk, som rådede dem til at tage fire gamle meget brugte vognhjul og hænge dem...
Præsten Michael Abo i Kragelund havde været ude at holde eksamen i Bedehøj (Christianshøj) skole. Da han om aftenen kjørte hjem, kom han om ved den berygtede sandflugt, hvor gjengangeri og spøgeri huserer. Der var få i Kragelund, som turde vove sig der forbi ved nattetid; men hr. Michael var ikke bange af sig, og den aften måtte han nok udstå en dyst med...
I Kirke-Såby var der i forrige århundrede en præst ved navn Heiberg, som kunde mere end sit fadervor, hvad så mange præster den gang kunde. En aften havde han været i besøg hos forpagteren på Åstrup. Da han skulde hjem, var det mørkt, men han havde skrappe heste, der nok kunde trække kjøretøjet. Da de kom til det sted i Astrup skov, hvor...
Hundslund præst, der hed Pæjer, var ved at mane ned ved Vedslet kirke. Den, han skulde mane, lod ham høre om et toskillings hvedebrød, så han kunde ikke få magten, og præsten stod med fråden ud af munden. Torrild præst kunde mærke, at hans ven var i fare, og han får karlen ud, og de kjører til Vedslet. Lidt før de kom der til, bliver de holdende, og han...
Pastor Engelstoft i Næsborg skulde en gang have julefremmede, og de kom, og konen tog imod dem, men manden blev inde i sit kammer. Hun gik ind og bad ham komme ud og tage imod dem. Ja, han bad hende passe gjæsterne og opvarte dem på det bedste. Anden gang går hun ind til ham, men da siger han: "Lille kone, pas dit og lad mig passe mit og lad mig så være...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
Præsten i Ulstrup, 3 mil sydvest for Nibe, har Gundersted kirke til anneks. Der fortælles, at en gang en af præsterne sent om aftenen kom kjørende fra annekskirken og han på vejen kom forbi Navn sø, da begyndte hestene lige ud for søen at døje svært med at trække vognen, af hvilken årsag kjørselen blev langsom. Præsten bad karlen kjøre noget raskere til,...
Mester Mads bavde en broder ovre i Jylland, der en gang var kommen i forlegenhed. Så sagde han: »Havde a bare min broder, mester Mads, heri« og med det samme stod han ved ham. Han bad nemlig hans karl om at spænde for vognen og kjøre til havet med ham. Det gjorde han, og da de så kom derned til Pungebjærg, sagde han til karlen: »Nu kan du blive holdende...
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
Når katten vasker eller pynter sig, kommer der snart fremmede, ligeledes, når hanen galer i gangen. M. Moller, Jeppe Jensen, Krist. Frederiksen.
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Når man lyver nogen kommen, er de vrede, når de kommer. Postb. Pedersen, M. Møller.
De tolv dage fra jul til hellig tre konger er mærkedage for de tolv måneder. Som vejret bliver da, vil det på det nærmeste blive i de tilsvarende måneder. a. H. P., M. Møller.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
På Pilgård Mark i Sir ved Holstebro ligger en Høj, der hedder Bolleshøj, og i den siges der at være Småfolk. En gammel Mand, der er død for en Del År siden, har forsikret, at han hver Aften til en bestemt Tid kunde se en mægtig stor sort Høne komme ud af Højen med en Del Kyllinger efter sig, og så gå op på Højen og ryste sig så stærkt, at Støv og Fjer...
