Der var en trold i Næsby og en på Livland. Så vilde de have en overgang til Næsby dale, og ham på Næjsby skulde tage en bakke derovre, men ham på Liv skulde tage en anden bakke, og der hvor han tog, blev en stor grav. Han på Næjsby skulde tude, og så skulde de komme imod hverandre med deres børrener. Men i det samme tut Ærtbølle hjorde, og så troede ham...
Den gang Furland var så besat med rotter, kom der én, der skulde vise dem deraf, og han var en Nordmand. Men så skulde de love ham, te lindormen var ikke på deres land. Den var rotternes prokurator, og de stod jo imod hinanden: Nordmanden og lindormen. Så kaldte han også rotterne sammen, den her svend, og de kom i hjordetal, te der var sådan hylen og...
Da Pludder-Madses kone døde, sagde han: Hun var ond at have, men værre at miste. Han fortalte sådan om hendes død: Da hun nu lå og droges med doden, kaldte hun mig hen til sig, og så sagde hun: Du lugter sa jordet, Mads. Men da var det hende selv, den Guds engel. Men de kom slet ikke så godt ud af det med hinanden. Han bankede hende en dag et bitte...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
Der var en dødning i Bjørnsholm, som ikke kunde være i sin kiste, hvad tid de lagde ham i den, så stod han alligevel i en krog bag kirkedøren. Én snedker, der var her ved Lille-Mølle for nogle år siden, han vilde gjærne skaffe mennesket ro, og da a havde sagt, te a kunde godt lægge ham i kiste, så vilde han have at vide af mig, hvordan det skulde gjøres....
Der er en skolelærer, som hed Hajer, bleven manet lige uden for bryggersdøren i den gamle skole i Strandby. Han gik igjen, og så kom der en degn, som hed Selcheman n, han var studeret, men blev ikke mere end en degn, for det han havde besovet en pige. Efter at Højer var bleven manet, kunde han ikke komme andre steder end i et kammer ved bryggerset, der...
da.etk.DS_05_0_00772
Der var meget spektakel i sådan en gård som Bjørnsholm. Der var nu en herre, hvad han hed, det véd a virkelig ikke, men det var sådan et uretfærdigt menneske. Han tog et stykke ejendom fra Randum, der lå i skjel med Bjørnsholm ejendom, og lagde til herregården. Der blev en proces om det, og han måtte gjore ed på det. Så fik han en gammel forvalter, der...
En gammel mand i Lille-mølle grov en malmgryde op, men han grov en tå af den. De troede, den var fra Svenskernes tid, og var gravet ned den gang de var her. Folk mente, at der var penge i den, for folkene kom dem fra den tid. Så fandt de også et svært fyrbækken, der var gravet ned. Mig og en anden hjordedreng sad og brådede i en sandgrav lige norden for...
I Myrehøj har agrene gået langt ud i heden. Den by og Ælrtbølle blev fordærvede i hoveriets tid, for de gjorde lige så meget hoveri som Strandbygårde og havde endda at kalde ikke uden det halve hartkorn. Konerne skulde følge med til hove, for de havde ingen tjenestefolk i de smågårde og skulde have fire arbejdsstærke kreaturer lige så vel som på de store...
da.etk.DS_03_0_01592
Der går en sti fra Skarpsalling kirke og ned til fjorden gjennem Tolstrup, der ligger lidt fra fjorden, men stien går helt derned. Den har to norske fruer gjort, og siden kan der ikke gro græs på den. Det var et par gudfrygtige fruentimmer, og da der blev klaget over, at der var for få kirker den gang, så gav de pengene til en ny kirke, og den blev så...
Rødstenen ligger over hele Fur, og den kommer og går ud i siden af en bakke på vestsiden af øen. På søndresiden skal den komme op i en mands ovn. Den er bygget op imod stenen. peder jensen smed, strandby.
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
Når det ser allergalest ud for Danmark, så vender Holger Danske sig i hans grav, og så skal fjenderne fly. Peder Jensen Smed, Strandby.
Der var en mand, som hed Jens Frajterup, han fortalte så meget om gårdbonisse. Han var 101 år, da kong Frederik den sjette var her. Der var en jomfru, der gik igjen dér i Bjornsholm, og så havde han al tid sådan en tummel med denher gårdbonisse. Hun gik i nødset, for der havde hun taget livet af et barn. Så vilde Jens Frajterup se hende, men han kunde...
Der var dværgfolk oppe i Rodstenen på Fur, og de vilde ikke være der, den gang den proces blev med rotterne, og de kom væk, for Lindormen var også deres skytsherre. Så er der eu gård, der ligger på vestsiden af Fur og kaldes Lundgård, der kommer en dværgmand til ejeren om aftenen og taler til ham, om han vilde ikke sætte dem over til Mors, der havde de...
Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Der var en trold ovre på Liv, og der var en ved Ærtbøllehoved. De vilde så gjærne have samkvem og have broet over ved Livtap. Den ene kom med et korn, han havde samlet i hans hat, og så skulde den anden tude over, at han kunde have noget at gå efter. Men der var hul på hattepulden, og han tabte tre klatter, hvoraf der blev tre store høje. Resten vilde...
