Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Der var en trold ovre på Liv, og der var en ved Ærtbøllehoved. De vilde så gjærne have samkvem og have broet over ved Livtap. Den ene kom med et korn, han havde samlet i hans hat, og så skulde den anden tude over, at han kunde have noget at gå efter. Men der var hul på hattepulden, og han tabte tre klatter, hvoraf der blev tre store høje. Resten vilde...
En gammel hjorde fortalte, at han havde en søster, der var kohjorde et sted, og så kom hun til at dandse på højene med bjærgfolkene. De fik hende besnakket til at komme igjen og dandse med dem, når hun fik køerne ind om aftenen. Aldrig så snart hun fik køerne i gården, smed hun tøjrerne og så af sted. De fik da en karl på en uskår hest, og han af sted og...
Hjorden gik og passede fårene fra marts måned og hele sommeren, for de gik lose, og han fik fem æg for hvert lam, han kom hjem med. Ane Katrine Enevoldsdatter, Tåstrup.
Der har været en sten ved den gamle laudevej imellem Siem og Dorer kirker, og der stod et årstal pa. Det var det år, da fæsygenen var her. Det havde en hjorde hugget ud, og så blev den sten gravet ned ved vejen. Han var fra Siem. A har set stenen og har hørt det fortælle. Søren Jørgensen, Alken.
Per Kjær var hjorde her i Kjclst i flere ar og blæste i en lud. Han begyndte ved Oster-Kjelst og blev ved at drive fårene helt om til Borg kjær, langs omkring med hedekanten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Når a gik ud for at se gadeild Voldborg aften, paste apå at have røn ved mig, at heksene ikke skulde tage mig med til Troms kirke. Der var en hjorde, der var med mig, ham gav a også noget. Det havde a taget, da a gik og paste køerne i skoven. Vinkel.
Der har været dvarre i Kalkø'j nord og vest for byen. Der har også været i Røjenhøj vest for byen. Det er den største høj, der er her til byen. En hjordepige, der lagde sig til at sove på agrene, hun lå et stykke neden for, da hun vågnede. Svingelbjærg.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Vi hjorder sad på Revlstornshøj, og så gav det sådant et skatorn der nede, te det formelig rystede. Vi blev så bange og rendte hen til fårene og turde ikke komme mere på højen den dag. S.-Kongerslev.
En gang, mens a var hjorde i Arup, da sad a en dag oppe i et skad i en hakke, der kaldes Tvanndalsbakke, som er ved siden af Tvanndaleue, da horte a et skatorn inde i bakken, så det var farligt, og a lob derfra nok så ræd, men måtte jo nodes til at blive ved høvderne. Jakob Nielsen, Hestbæk.
Folkene her i byen drev forhen deres svin ud i Sals skov om sommeren, og de blev der, så længe de kunde for vinteren. Der var hjorde ved dem, og sa blev de om natten drevet ind i nogle folde på denher side af skoven (altså vesten for nørreskoven) på ø.-Hassing grund, og der er nogle af dem kjendt endnu. De kaldes svinestifolde og findes i...
De har her en fælleshyrde, der passer far og stude og heste og alle slags i en stor indhegning, der kaldes Mærsen og er på flere hundrede tønder land. Hjorden tuder om morgenen omtr. kl. 5. Han har gravet sig et hul ned i jorden, hvor han er i ondt vejr. Thomas Nørgård, Næsborg.
da.etk.JAH_01_0_00054
Mændene havde fælleder, som de lejede hen, og det fik de ikke andet for end brændevin. Husmændene gav en pot brændevin for at få en ko græsset. Alt det brændevin drak de til mikkelsdagsgildet, som holdtes hos oldermanden, og så spiste de dem noget ost og brød til. Ved det samme gilde fik hjorden hans løn. Kristen Rasmussen, Favsing.
På Narre-Andrup mark var en lille høj, Løjenhbj, som var snart kjort helt ud, og der sad vi hjorder på en stenstol, som var der, nemlig eu flad sten, der lå på flere sten, som stod runden om den. Da gav det et stort skrald der inde. Bodil Marie sagde så: "Jen til, så er 'et ski nok a de slaww". Så kom det også, og nu kom vi snart derfra. Vi havde gået...
På Vaseholm er en høj, der nu næsten er udslættet, og den kaldes Vaseholms høj. Der var bjærgfolk, og en gammel kone har fortalt, at hun der havde set små folk med hvide luer på ved lag klokken tolv om middagen. Hun gik der som hjorde, og min moder var med der ude, men hun kunde ikke se noget. Den anden pige spurgte hende æd flere gange, om hun ikke...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
