Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Der var en trold ovre på Liv, og der var en ved Ærtbøllehoved. De vilde så gjærne have samkvem og have broet over ved Livtap. Den ene kom med et korn, han havde samlet i hans hat, og så skulde den anden tude over, at han kunde have noget at gå efter. Men der var hul på hattepulden, og han tabte tre klatter, hvoraf der blev tre store høje. Resten vilde...
En gammel hjorde fortalte, at han havde en søster, der var kohjorde et sted, og så kom hun til at dandse på højene med bjærgfolkene. De fik hende besnakket til at komme igjen og dandse med dem, når hun fik køerne ind om aftenen. Aldrig så snart hun fik køerne i gården, smed hun tøjrerne og så af sted. De fik da en karl på en uskår hest, og han af sted og...
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
Rasmus kommer ind på mollen: Kan a få en tonde rugmel. En tonde, siger mollersvenden. Ja, en tonde så nær som 199 pund. Nå. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Kristen Andersen i Nørre-Urup havde to døtre, Ane og Lise, og en søn, der hed Andreas. Lise havde været syg i nogle år, men så kom forcen (lydesen og vilde bejle til hende. Haus moder døde pludselig, og han havde ingen til at holde hus for sig. Næste søndag skulde de komme til ham og holde jagilde, men de kommer med søsteren Ane, og han tager det for...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
En skrædder sagde en gang: A er ingen velskab! skrædder. Hvordan det? Nej, for skrædderne er ellers pukkelryggede. Han var nemlig stor og stærk og velskabt,
da.etk.JAT_05_0_00017
Lever af en høne og ikke af en stork, gid alle dine uvenner cad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Lever af en høne og ikk' af en stork, gid alle dine uvenner sad opp' på en fork. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Det er meget uheldigt først på året at se en død hugorm, den skal være levende. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Den måde, man lægger hænderne sammen på, viser, på hvilken tid af døgnet, man er født. .]. Kr. N., Grindsted.
Bygningerne her er alle af bindingsværk med lervægge. Xogle af beboerne har til deres kreaturer ikke andet end jordeller sojhuse, der kan stå fire, seks à ti år, da hele bygningen bruges til møddingen, og et andet sajhus sættes igjen. Grindsted 1768. Præsteindb. til Bloch. Chr. Sølling.
da.etk.JAT_03_0_00003
Her i Grindsted sogn tindes af vilde lirfoddede dyr ulve .... Grindsted, 1768. Præsteindb. til Bloch. Chr. Sølling.
da.etk.JAT_01_0_01289
