Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
Lange-Grete kom imod en kræmmer på en hede, og så vilde hun gjøre ham fortræd. Han tog da en pistol op af hans lomme og viste hende. Men den regnede hun ikke, for med den var det snart gjort. Så viste han hende en til. Det var det samme. Men så skruede han enden af hans kjæp, og der sad et spyd i. Da hun så den, sagde hun: Nu kan du gå for Fanden....
Det var en gang, kjæltringerne skulde have været ved at slås ved Grimstrup mølle. Manden i mollen, Jens Molle kaldte de ham, blev så nysgjerrig, at han absolut vilde op at se, hvordan det gik til, og så satte han hans moder til, at hun skulde passe kværnene imens. Men der blev endda ikke videre ud af slagsmålet den gang. Anders Ågård. Fjelstervang.
da.etk.JAH_05_0_00584
En pige tjente i en kjøbstad og var godt anset. Så blev der en nat stjålet meget fra hendes husbond, og da de kunde intet indbrud se, så arresterede de pigen, og hun led hård straf, for det var i den tid, de brugte pinebænke. Når hun var på pinebænk, bekjendte hun, at hun havde taget det, men kunde ikke sige, hvor det var, og de kunde ikke finde det....
Henne i Vind kom der en og vilde stjæle, og manden agtede, den var inde i fårestien. Så vilde han have lukket for den og bag efter gå ind og fange den. Men han kom i tanker om, at den kunde måske have et slagtræ rned sig, som den kunde grutte ham arme og ben med. Han råber da på hans bøsse, og da løber tyven sin vej. Anden dagen stod der også en...
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
En jæger (skytte) fra en stor gård var med sine hunde efter en hare, men de kunde ikke tage deu. Så løb haren ind i et hus, hvor børnene var alene inde. Han spørger om, hvor deres moder var. Ja, hun var ude at trælle æ skytte hans hunde. Så spørger han, hvordan hun bar sig ad med det. Ja, hun smurte sig med noget i den krukke, der stod, inden hun gik ud....
En mand i Hedegård i Vinding gik på jagt. Der var megen snak om, at der gik så mange harer i en gård i Avlum, der hedder Kilde, og det troede de, der var noget hekseri ved. Så lægger han noget for bossen og kom også til at skyde. Men da var det, som det gamle hus skulde have faldet ned over ham, han sad jo inde i huset og vilde skyde ud. Det vai nemlig...
Der kom 12 rovere til Ildsgård på juleaften, og manden sad inde ved dem, men konen, der var frugtsommelig, gik fram af æ vej og tog en hest og red til Hald for at hente ryttere. De 11 fik de fanget, men den 12te tog flugten. Han kom deromnogle år mod og havde en kone med sig, og da var det barn, Ildgårdskonen den gang gik med, vokset op. Begge mænd...
Hr. Linde, præsten i Vildbjærg, var en aften kjørt vild. Da" ser præsten noget lys, og så spørger han karlen, hvad det var. Så siger en pige, der var oppe at kjore med, te det var lygtemanden. «Lygtemanden, hvad vil det sige?» «Det vil ikke sige andet end en kompi af Fanden.» Så gav præsten et negger med hans hoved, og så kjørte de videre. Anders...
Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
Manden i Hedegård var ude en anden gang på jagt, og da kom der en hund i følge med ham. Hans egen hund gjorde nu al tid, hvad han bad den, og så siger han til den, at den skal fåre på den anden. Hunden går, men kommer ikke længere end til den anden. Han siger det igjen, og anden og tredje gang, så tager den hans hund og kyller over imellem benene på ham,...
Herremanden på Stubbe/yard kommer ind en aften og siger til hans karle, om der var ingen af dem, der havde lyst til at komme til bojel i aften. Der var én, der sagde jo. Så måtte han tage den bedste hest, manden havde, at ride på, og så vilde han sige ham besked. Der var bryllup i en høj, der kaldes Dagbjærg Dojs, og den var der fire mil til. Men når han...
Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Der var en trold ovre på Liv, og der var en ved Ærtbøllehoved. De vilde så gjærne have samkvem og have broet over ved Livtap. Den ene kom med et korn, han havde samlet i hans hat, og så skulde den anden tude over, at han kunde have noget at gå efter. Men der var hul på hattepulden, og han tabte tre klatter, hvoraf der blev tre store høje. Resten vilde...
En gammel hjorde fortalte, at han havde en søster, der var kohjorde et sted, og så kom hun til at dandse på højene med bjærgfolkene. De fik hende besnakket til at komme igjen og dandse med dem, når hun fik køerne ind om aftenen. Aldrig så snart hun fik køerne i gården, smed hun tøjrerne og så af sted. De fik da en karl på en uskår hest, og han af sted og...
Hjorden gik og passede fårene fra marts måned og hele sommeren, for de gik lose, og han fik fem æg for hvert lam, han kom hjem med. Ane Katrine Enevoldsdatter, Tåstrup.
Der har været en sten ved den gamle laudevej imellem Siem og Dorer kirker, og der stod et årstal pa. Det var det år, da fæsygenen var her. Det havde en hjorde hugget ud, og så blev den sten gravet ned ved vejen. Han var fra Siem. A har set stenen og har hørt det fortælle. Søren Jørgensen, Alken.
