Der har været en sten ved den gamle laudevej imellem Siem og Dorer kirker, og der stod et årstal pa. Det var det år, da fæsygenen var her. Det havde en hjorde hugget ud, og så blev den sten gravet ned ved vejen. Han var fra Siem. A har set stenen og har hørt det fortælle. Søren Jørgensen, Alken.
Kongen og dronningen færdedes ad den gamle landevej ved Dover. Så gik byhjorden tæt ved vejen, for den slags folk er jo gja^rne nysgjerrige. Sa siger dronningen til kongen: Ham der går henne, han er dig så lig.c Ja, det troede han nu ikke. Jo, hun blev ved at påstå det, og så blev han kaldt derhen og kongen sa pa ham. Jo, sa tilstod han det også. Så...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
I gammel tid havde de ikke andre skoler i Ovsted end kirken. Skoleholderen holdt skole der, og han havde hans seng oppe på loftet over våbenhuset. Så om vinteraftener var tiden lang for ham, han var jo et enligt menneske, og så gik han somme tider hjem med et af skolebørnene fra de nærmeste byer, når det var nogenlunde vejr. Så kunde det træffe, at det...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
Der var en gammel smed i Boes, han agerede noget dyrlæge. Han sagde tit. nar de kom til ham med syge og forsult' bæster: Skjær hovedet af og sæt det til den anden ende. sa bliver harlaget rigtigt. En gang kom der nogen med en hest. a véd ikke, hvad de foregav, den fejlede. Så sagde han. at den skulde slås op for skrald. Hvordan skal det ga til? siger...
En husmand i Svejstrup, Lavrs Hansen, havde en gris, der hverken kunde leve eller dø. Så gik han op til Peder Johansen i Svejstrup og sagde til ham: A véd ikke, hvordan det har sig med min gris, men a tror da, den er forhegset. Så siger Peder Johansen: Du skal lave noget godt stærkt sæbevand og vaske Hig se'.v i for han var nu altid så moget og...
Der var en musikanter der oppe i Svejstrup, det var sådan en tor skjælm. Han havde sådan nogle doktorbøger og bildte folkene der i Svejstrup ind, at han kunde noget. De rejste efter ham og vilde have hjælp, når noget var blevet væk. Men han sagde altid, at de kom for sildig, eller de var gået over en korsvej, og så kunde de rejse med det. Søren...
Den sidste ulv blev skudt 1807 nede ved Viborg. Min svigerfader var soldat i Viborg, og han sagde, at han havde set den hænge i en galge udenfor byen. Det varen herregardsskytte, der havde skudt den. Søren Jørgensen, Alken.
I en by, hed Ris, henne ved Ovsted kirke, savede de ild for at blive fri for fæsygenen. De savede med en ulden tøjrblok (o: reb, der er spunden af hestehår og svinehar) i en halv egedør. Den ild blev forplantet ud pa marken, hvor der blev gjort bål, og sa blev alle høvderne drevet derover. Søren Jørgeusen, Alken.
I Vrold tik de kvægsygen fra Skanderborg. Tyren gik ved unghøvderne, og folkene fra Skanderborg trak over til den tyr med deres kreaturer. Den var da den første, der fik fæsygenen. Da de så slagtede tyren, sagde en gammel kone, at de skulde se efter, om der var slu i hornene, og dem skulde de brække af, for var der ikke det, så var det fæsygen. Det...
På Illerup mark op efter Hemstok har ligget en gård der kaldtes Hjelmslev, og efter den hor hele herredet navn, for det skal være midtpunktet i det. Manden på den gård hed Hjelm. Der er ingen gård nu, men kun en kjelde. Til den gård kom en søndag eftermiddag en pottemand kjørende. Folkene var gåede til kirke. Han får lov at blive der og får hans bæster...
Ovre på Holmen lige her sonden for gården er en holdt der ude i engen. Vor nabo havde en gang været ude bag holmen en aften at flytte deres bæster, og gik og sang. Så var der et lavt sted, og der får han et lys at se, der stod så klart, som det kunde da sees. Han var ikke angst af sig og tænkte: 4Da vil a hen og se, hvad det har at betyde.» Han kunde...
Illerup unge folk vilde over til Bjedstrup til legestue. Så er der en dal, de kalder Linddal, og der er stærkt vandefald, helst når der har været meget sne. Der går så et gammelt bæst. «Nu skal vi se, om vi ikke kan få pigerne op,» sagde karlene, «vi får nok bæstet styret over, så får vi bag efter at se, hvordan vi selv kommer over.» De løfter da én op...
Meget spætteret eller broget hoveder det kaldte de gamle havfæi, og de troede, at det var havtyren, der havde sprunget køerne. Meget gamle folk troede, at der var fæi i havet. Soren JOrgensen, Alken.
Dragerne ligger og samler på skatte. Min moder havde en gammel morbroder, han var født inde i Vrold, og da han var sådan en dreng, vilde han jo gjærne rende og lege ligesom andre skoleknægte. Det var om aftenen, men a véd ikke, hvad årens tid det var, da kommer der sådan en drage over byen. Den lyste så stærkt og var ligesom et hjul, der var ild i, og så...
U/s jægere de flyver hvert forår. De har 3 stemmer, og de er ligesom jagthundenes gjæf. S. Jorgensen, Alken.
Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Der var en trold ovre på Liv, og der var en ved Ærtbøllehoved. De vilde så gjærne have samkvem og have broet over ved Livtap. Den ene kom med et korn, han havde samlet i hans hat, og så skulde den anden tude over, at han kunde have noget at gå efter. Men der var hul på hattepulden, og han tabte tre klatter, hvoraf der blev tre store høje. Resten vilde...
En gammel hjorde fortalte, at han havde en søster, der var kohjorde et sted, og så kom hun til at dandse på højene med bjærgfolkene. De fik hende besnakket til at komme igjen og dandse med dem, når hun fik køerne ind om aftenen. Aldrig så snart hun fik køerne i gården, smed hun tøjrerne og så af sted. De fik da en karl på en uskår hest, og han af sted og...
