Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Østeråen (Binderup Å) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men så blev a forbøjen at gå dertil og holdt mig også derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Åen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog så...
Kristrup præst har præket i Hornbæk og kom gjennem Randers ... En sort hund med hvid krands om halsen. En karl fra Værum, de kaldte ham Thomas Hjorde, var dragon og stod vagt for amtstuen lige ud for kirken. Så råber tårnvægterne ned til soldaten: "Skildvagt, nu kommer snart den sorte hund." Så kom den også, og alle hunde de skyede for den. Han så ikke...
Min gammelmoder boede i Jerslev. En aften, inden det var blevet mørkt, skulde hun et ærende sønden for Jerslev by, og der er sådant et morads. Hun ser da sådan en grimme stor hest og tror nu, det er deres nabos, for de havde sådan en. Men da hun nu vil kyvse efter den for at få den til at gå af vejen, og klapper i hænderne ad den, bliver den til en...
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Forhen i ældgammel tid lå der mange gårde udtlyt, og byerne var ikke så samlede. Der er nogle store høje henne på Nielstrup mark, der kaldes Ståbdrup høje, der gik a og gantede (p: passede) kreaturer, og nedenfor dem ligger en dal, hvor der skal have ligget en gård, som hed Tuesgård. Lavningen der kaldes Tucsgård endnu. >Vi skal om i Tuesgård med...
Der var en trold i Næsby og en på Livland. Så vilde de have en overgang til Næsby dale, og ham på Næjsby skulde tage en bakke derovre, men ham på Liv skulde tage en anden bakke, og der hvor han tog, blev en stor grav. Han på Næjsby skulde tude, og så skulde de komme imod hverandre med deres børrener. Men i det samme tut Ærtbølle hjorde, og så troede ham...
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
I Gjern bakker er der en høj, som kaldes Troldhøj. Den gik hjorderne op på om middagen for at se efter, om de andre hjorder var på andre høje. Sådan gav de nemlig signal til hinanden, når det var middag. En dag kom en kone derop, og da lå der en sort kalv på nogle kul og solbagede sig. Kullene så så dejlig ud, og hun vilde have et forklædefuld med hjem...
I Alstmp lide var der så meget bjærgfolk. De sad ude på liden så mange bitte bitte mennesker og sad og loskede dem. Det sagde min moder, hun så. De havde tit så meget ude på liden, der kunde skjønne (skinne) og glimre, og det så hjorderne, når de gik nede i kjæret. Men når de så lob efter det, var det væk. Det var jo om dagen. En dag kom der en mand og...
Min oldemoder fortalte, at der var en bjærgmand i en lille høj på Mads Jørgensens mark i Snonip, og en dag, da hjorderne sad ved den ene side af højen og spiste deres meldmad, da horte de omme på den anden side af højen en småpikken, og da de gik derom, så de, at en ko, som var fæstet der, var bleven flyttet et lille stykke. Tøjrhælen var rykket op og...
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
I min drengetid lå hele Århus mark i fællig, og der var ikke et eneste hus på den. Den var inddelt i to vange, den ene til korn og den anden til græsning. Sa holdtes der en byhjorde, som lønnedes af byens borgere, idet enhver gav sin del til ham. Enhver bosiddende mand, der havde et hus. havde lov til at lade en ko folge med flokken, og somme havde lov...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
En mand ved navn Per, der skal have boet i en gård osten for Ullits præstegård, kjørte til Rold skov efter hjul, og da han så kom tilbage igjen, så bandt han øgene ved vognen i Nyrup by i Qislum sogn, og så gik han ind i en mands lade og hængte sig. Det blev opdaget, hvor han var fra, og han blev da befordret til hans bopæl. Nu blev han jo sat i kiste,...
I Koldt sogn holdt de kogilde hen i maj. når køerne var komne ud. Dertil mødte alle børnene i byen, og det holdtes omkring i gårdene eller husene, hvor de kunde få lov. Værtinden lavede risvælling til dem, og de havde selv meldmad og æbleskiver (21 til hver) med. Til meldmaderne fik de mjød at drikke, og den betalte drengene, og så dandsede de. I Harlev...
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
