Om nogen finder en bisværm eller har bier til halvs, og de så kommer i trætte om dem, så får de aldrig held af dem. P. Jensen.
Dersom man slår et kreatur med staldkosten, vil det efter den tid hverken lykkes eller trives mere. P. J.
Vi må aldrig spise brod i et kohus, så får koerne lus. P. Jcusen.
Hestene må lige så lidt som andre kreaturer sættes på græs om foråret en løverdag, for så kan de slet ikke trives. Det må ske på en hvilken som helst anden dag. men dog helst på en af de såkaldte tre kjoddage. nemlig søndag, tirsdag og torsdag, for så trives de bedst, p, Jensen.
Pas på, at mad-ammet ikke går ud. for så dø er farene. Had-ammet: at maden (engen) ikke udtørres. p. .).
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
For at fa en bund til at blive tro og følge sig alle vegne, skal man rive et bar af sit hoved og give hunden dette at æde på et stykke brød. P. Jensen.
Når vi har kjøbt os en lille gris, som vi vil have til slagtning, og sætter den ind i stien, skjærer vi spidsen af det Imjre ore og stikker denne ned ved en gjord på saltbaljen.
Tager vi pattegrisene fra soen på en torsdag, vil soen blive ornegal og lobe igjen inden næste torsdag.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
For at hindre, at en so bliver ornegal, skal man give den det vand i sit æde, som manden har brugt til at rage sig ved. 1069 og 1070. P. Jensen.
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Man ser på pandehårene af en ko, som er drægtig, om den føder en kviekalv eller en tyrkalv. Vender hårene nedad, bliver det en kviekalv, vender de opad, bliver det en tyrkalv. (Pandehårene er her de længere har på nakkekammen mellem hornene). P. Jensen.
Man må ikke sige tak, når man trækker bort med koen, efter at den bar været ved tyren, selv om det er sket uden betaling, så holder den ikke løbet. 1016 og 1017. P. Jensen.
Når en ko er heldt til tyr, så vil småfolk gjærne egne ud, hvornår den kan komme med kalven. Dette regnestykke må imidlertid ikke opgjøres straks, men forst dagen efter, ti ellers bliver koen ikke med kalv.
Er en ko meget vanskelig at få i kælvet, hjælper det at stjæle tyr til den (o: få den bedækket, uden at tyrens ejer véd det). P. Jensen.
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
En skuffe (hulskovl), som vi bruger på loftet eller i laden at ose korn eller hakkelse med, skal vi. Når vi setter den fra os. vende således, at bagen vender ud fra væggen. P. .1.
