Om én, som er bejængt med pestilentse, skal leve eller dø. Den, som er befængt, skal indgives 1 kvintin stødt krebsøjen udi varm eddike; beholder han det udi sig, er et godt tegn, men kaster han det fra sig igjen, det er et vist tegn, at hans hjærte er forgiven. Alit. Et stykke hvedebrod, læg det udi den syges vand en nat over, bryd det om morgenen i...
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
De skal sprække en kat op, ilav den er levende, og tage hjærtet ud af den og så gå op på kirkegården med det en torsdag aften ved midnat og grave det ned ved vestre ende af kirken. Sådan skal de gå der op to torsdag aftener til på den samme plads, men de sidste to gange skal de ikke have noget hjærte med dem. Derimod skal de den tredje aften have en...
Pastor Jørgensen i Mygind har fortalt, at da han som ung student var hjemme i julen hos sin fader, der var skolelærer på Langeland, kom hans moder, som lå meget syg, til at tale med ham om Vorherre, og hvad han troede på, og han måtte da bekjende for hende, at han ingen tro havde og hverken troede, at der var en Gud eller Fanden til. "Nu ser du vel ikke...
Herremanden, der lod Skjødstrup kirke bygge, indgik akkord med trolden i Måhøj (Moshøj) om at bygge den for ham, og til gjengjæld skulde han sige troldens navn eller også give ham hans hjærte. Han vidste nu ej, hvordan han skulde slippe ud af den klemme. Så går han ned i marken og hen imod højen. Da var troldens børn ustyrlige der nede, og bjærgkonen...
Når mau horer gjogen første gaug en forårsmorgen, eller, som man siger, på fastende hjærte, så er man gjækket af den, og det, at blive gjækket af gjogen, betyder ulykke. Min fader var urokkelig i den tro, da han ved egen erfaring var bleven overbevist herom. Han havde en morgen hørt gjogen, inden han havde spist, og det tog han som et ondt varsel for det...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Der var en gang to karle, som lagde sig på en åben plads for at sove til middag. Den ene var allerede falden i sovn, da den anden så en stor hugorm komme hen til den sovende og lægge et stort gront blad lige på hjærtekulen af ham. Derefter lob ormen bort igjen. Men den vågne karl skjonnede nok, at det gronne blad kun var et mærke, som ormen lagde på det...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Fra Fyen haves en lignende vise, der nok også har været sungen ved bryllup, som følge af, at man der ej har skikken med nytårsgaver. Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lillie: tilsammen gror rod, og tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres villie. [Jens Hansens] hjærte det brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke,...
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
En kone i Tosbul ved Vallø havde et lille barn, der var så dejlig og velskabt, at det var en lyst, men med ét blev det vanført og så ussel, at moderen allerede havde besluttet at kvæle det, da hun ikke kunde bære over sit hjærte at se på det længere. Men så kom hun til en klog kone i Tjørnhug med det, og hun kurerede det, og det blev siden en rask karl,...
I nærheden af Odense ligger en bakke, hvor man om aftenen kan hore ligesom et barn skrige ynkelig om hjælp. Dette skal i følge sagnet hidrøre fra Svenskekrigen. En aften gik nemlig en mand og en kone med deres lille barn forbi højen, da nogle svenske soldater pludselig kom efter dem. De udplyndrede dem først aldeles og tog dernæst det lille barn og...
I Tvehøje på Døstrup mark er en stor skat begravet. Da de fire gårdmænd i Døstrup by en gang havde fået i sinde at grave skatten op, drog de derop og kom så vidt, at de kom til en stor kobberkjedel fuld af sølv og guld. Men da de vil trække den op, seer de, at alle fire gårde står i lys lue. Mens de så efter det og begyndte at løbe, så lukkedes højen...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
Den gang A/so kirke på Djursland blev bygget, gjorde mureren, som skulde bygge kirken, akkord med en nisse om at bygge den for ham. Nissen skulde ikke have andet for sit arbejde, end at mureren skulde gjætte hans navn. I modsat tilfælde skulde mureren give ham solen og månen eller kristen mands hjærte. Da nu kirken begyndte at nærme sig sin fuldendelse,...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Man må ikke kradse skorpen af vorter, for så vokser de og bliver større. For hver gang man tæller sine vorter, kommer der én flere. Vorteblod er smitsom, det sætter nye vorter. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...