Der er en Historie om en Kone, der går i Møllebakken ovre ad Råsted. Min Kone. [Råsted S., Ulvborg H.]?
da.etk.DSnr_05_0_00584
Der er en Historie om den lange Hest ved Farre Mølleå. 1892. J. Richter, Ringive.
da.etk.DSnr_02_D_00055
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Kan du fortælle mig en emmetræ, flt. emmetræer: en historie; det var knøppelspigerne, der sad og fortalte. Mathias Pedersen, Pibe.
Der er en Historie om en Pengekjedel, der stod nede i Lodhøj, og om en sort Hund, der sad oven på den. J. Chr. Pedersen, Mammen.
Der er en Historie om Bjærgmanden i Grydepotte-Sande i Ringive Sogn. 1892. J. Richter, Ringive.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
En mand kjøbte skråtobak, og da han havde tygget det, tørrede ban de brugte skråer på kakkelovnen, men asken brugte konen til snus. Chr. Weiss.
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
En kones forste mand var dod for et års tid siden, og nu skulde hun giftes igjen. Da hun var ved at skulle tage fra hjemmet til kirken, hvor vielsen med den nuværende mand skulde fuldbyrdes, sagde hun til en af konerne, som gik til hånde i huset i dagens anledning: Det er dog bedst, jeg får et lommetørklæde med, jeg kunde gjærne få brug for det, når jeg...
Ved gilder bliver spillemanden tit for tidlig kjed af at spille. Lad os få en lille én endnu, spillemand, siger én. Hvad skal det være for én? spørger han så gnavent. Du kan jo give os den Grisen brak låret eller Skrædderen udi rendestenen lå!c eller den: Da Pæeses (Peders) stengjærde faldt ued! Chr. Weiss.
da.etk.JAT_04_0_00069
