Der er kommen dværge fra Gjøl, og eu mand, der hed Niels Himmerig, har hentet dem over fra Gjøl til Nørhalne. Han manglede aldrig penge, sålænge han levede. Nik. Christensen.
Der var en mand i Biersted, som blev anset for at være en varulv. Da han skulde begraves, så stak en mand sin tjornekjæp i graven og sagde: «Så vist som denne tjornekjæp aldrig kan blomstre og gro fast, så vist kommer denne mand aldrig til Himmerig.» Men da nu folk havde været i kirke og kom igjen, da havde tjornen blomstret, og den sad så fast i jorden,...
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
Jesus han gik ud i sin urtegård, han sved af både blod og vand og tår', Jesus så ned til sine hellige fem sår, de åbnede for hannem (?). Stat hårdeligen og stød mandeligen (?), døden er endeligen, og glæden er evindeligen. Hvem af disse bom, som læser denne bon hver aften og hver morgen, forend de æder al verdsens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød,...
Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
Marekorset. Moor, moor, hvi vrier og piner du hende så hårdt, blev du ikke født, da hun blev født, skal du ikke dø, når hun skal dø. I navn G. F. . . . Der fissies på mellemgulv og mave, mens dette siges. Degnen Christensen i Rude gik ned til en kone i Stubdrup og lærte det, og så gik han hen og brugte det til hans søster, hun boede i Himmerig henne ved...
Når det regner, og solen skinner, farer der en skrædder til Himmerig, men så vil det også regne dagen efter.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
Et sted havde de fået en ny præst. Så er der en, der siger til en mand: Nå, hvad tykkes I om jer nye præst?" Å, det er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trower missel it, han drywer et". Md. Kristine Andresen, Todbjærg.
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
Når præsten læser i hatten, kan han i denne se, om den afdøde er kommen i himmerig eller helvede, c. n. rasmussen.
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Der var en gang på Boller en skytte, der hed grev Otte. Han sagde, at han misundte ingen Himmerig, når han måtte have evig jagt på jorden. Så siden han var død, så jagede han i det distrikt, som han havde jaget i, mens han levede. Det bjæffede somme tider om sommeren. Hans Jesper i Sønder-Aldu?n, den gård hørte under Boller, hans stude var komne løse om...
Gamle pastor Poulsen i Øster-Lindct var en ægte rationalist. Han sluttede on dag hans præken sådan: Vor dyd og gode gjerninger skal folge os ind i Himmerig og evig lyksaliggjore os. Amon. Min bedstefader Hans Nielsen tykte ikke om det og sukkede sådan, te de kunde høre det i hole kirken. Mette Marie Vandet, wster-Lindet.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
Degnen i Tisse sad og spiste til middag tillige med hans karl. Så tog han blot nogle skefulde, lagde skeen og sagde: Gid nu hvert fattigt barn var lige så mæt, som jeg er, så gik ingen sulten fra bordet. Dertil siger karlen: Ja, De kan gå ind i Deres spisekammer og spise, så tit De vil, men a skal stå her ude i laden fra morgen til aften, og der er...
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
