187 datasets found
Danish Keywords: himmerig Place of Narration: Gangsted ved Horsens
Børn fødte i stræng vinter bliver næsten alle gamle. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00741
Når årets forste sne falder i åbent vand, bliver det et strængt år for pigerne. Deri fandt man årsagen til de mange uægte fødsler i året 1824, lige så mange som i de fire foregående. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00682
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Hopsasa, fallerallerallera, å sikke en lille bitte kål er a, dær æ manne blywer gywt, der æ galler end a, å hvi skuld a ikke så gywtes da. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00502
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: “Hvad siger folk om mig?”. — “De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk.” •— >A, du kan bede dem likke min mås.” — “Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke”. tf. Br.
Søfolk holder heller ikke af at have en præst om bord og bolder ikke af at sejle fra en havn en mandag. II. B.
da.etk.JAT_01_0_01569
Føjes til 531. Ikke gå i tjeneste, så længe bonen skraber på møddingen. De nye tjenestefolk kommer derfor og gjærne forst mod aftenen. Det skal og ej være af vejen ved ankomsten, forend endnu et ord mades, at gå ben og rage i asken med ildklemmen og da forst at hilse og takke for det velkommen, hvormed almuen aldrig forsommer at tage mod en ankommen. H....
Man må ikke bruge spegemad, før man har hørt kukkeren. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_01470
Den gjogen har gjækket, får intet held — i det hverv til at gjore ost eller flydevalle. H. Hr.
da.etk.JAT_01_0_01440
Når man har fisk i vognen, står man fare for at vælte. Dette troede salig madam Skovgård. II. Ri-.
da.etk.JAT_01_0_01371
Ønsker man sig ret mange gimmerlam næste ar. da er det godt, at man sorger for. at én af pigerne lukker ladedøren, når det sidste læs er indaget: sker det, at karlen lukkor. da falder flest vædderlam. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_01100
Hvad august ej koger ;1f frugt og vin, må september lade ustegt. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00895
.Martii sne gjør dyr tid. II. lir.
da.etk.JAT_01_0_00855
Martii støv er guld værd. H, Br.
da.etk.JAT_01_0_00842
Når myggene sværmer i februar, bar landmanden intet godt at vente. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00832
Kold januar, mork februar med snefog, blæsvorn marts, mild regn i april, dug i maj, varm regn i juni bringer rig høst i juli og august. II. Br.
da.etk.JAT_01_0_00828
St. Morten kommer ridendo på en grà hest. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00818
Sa Isenge frøerne kvækker for Georgs dag, skal de tie efter den.
da.etk.JAT_01_0_00726
Engen sætter græs ved st. Jørgon (23. april),
da.etk.JAT_01_0_00725
Efter Mathis går ingen ræv over is. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00666