En tre Fjerdingvej vest for Fredericia i Bredstrup Sogn ligger en Gård, som hedder Himmerigskov. Navnet har Gården fået efter et Stykke Skov af samme Navn. En Mand havde ulovlig tilegnet sig dette Stykke Jord, og da der opstod Retstrætte om det, blev han fort ud i Skoven for at skulle aflægge Ed på, at det var hans Jord. Men han havde taget Jord i sine...
En Mand fra Kongsted, der hed Mads, ejede en Skovlod eller et Enemærke i Nærheden af Himmerig-Huset. Men han gik ind i en Naboskov og stjal Træer der. Da han blev anklaget og vilde gjøre sig fri, blev han dømt til at skulle aflægge Ed på det. Han tog nu noget Jord af sin egen Skovlod og lagde i sine Sko, og så tog han Grene af sine egne Træer og holdt...
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
Min oldemoder fortalte følgende og det skal ikke være løgn. Det skal være passeret her i Midtby, at en kone, der havde to eller tre småpiger, døde fra dem, og manden blev så gift igjen. Den her stifmoder var slem ved de børn, og så gik de op på kirkegården og græd ved deres moders grav. En aften kom hun så og gik hen til sengen og sagde til konen:...
En gammel mand, der hed Lars Nielsen, havde hængt sig nede i et krat, der hed Hjørre, og så skulde han jo begraves i et måårskjel, som det var skik i de tider. Men så gik præsten ind til ham med to mænd, der skulde være vidner, og gav ham tre spørgsmål. Dem svarte han på alle tre, og de sagde, at mændene blev så blege, så de var færdige at dåne ved det,...
Aftenbon på Fyen: <Når jeg i min seng går, fjorteu Guds engle hos mig står: To ved mit hoved, og to ved mine fbdder, to ved min hojre side og to ved min venstre side, to mig vækker, to mig dækker, og to fører min sjæl til Himmerigs glæde. I navn Gud faders, Gud sons og Gud den Helligånds! amen. j. B.
Der var en Katholik, som kom til Himmerigs port og forlangte at blive lukket ind. Apostlen Peder spurgte ham om, hvem han var. Han sagde da, at han var Katholik. «Du kommer ikke ind endnu,» svarede så Peder, «men sæt dig lidt der uden for på bænken.> En tid efter kom en Jøde, som også forlangte at blive lukket ind. Da apostelen hørte, hvem han var,...
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Der var en gang en jæger, han var så ivrig på jagten, at han ønskede, han måtte jage til evig tid, så måtte Vorherre for ham beholde Himmerig. Hans ønske opfyldtes også, så man endnu ved nattetid kan høre ham suse i luften, og hans tre hunde: Sink, Dink og Falli med gloende tunger ud af halsen følger ham. S. P. Rasmussen, Ås.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
