En tre Fjerdingvej vest for Fredericia i Bredstrup Sogn ligger en Gård, som hedder Himmerigskov. Navnet har Gården fået efter et Stykke Skov af samme Navn. En Mand havde ulovlig tilegnet sig dette Stykke Jord, og da der opstod Retstrætte om det, blev han fort ud i Skoven for at skulle aflægge Ed på, at det var hans Jord. Men han havde taget Jord i sine...
En Mand fra Kongsted, der hed Mads, ejede en Skovlod eller et Enemærke i Nærheden af Himmerig-Huset. Men han gik ind i en Naboskov og stjal Træer der. Da han blev anklaget og vilde gjøre sig fri, blev han dømt til at skulle aflægge Ed på det. Han tog nu noget Jord af sin egen Skovlod og lagde i sine Sko, og så tog han Grene af sine egne Træer og holdt...
Gammel Malén hon såed o Gråsten, hon ønsket så hjærtele, te æ Sol skuld skeen; æ Sol den skeend, å æ Måån den lysf. Klafit, Klafit! hon fløj så vit, hon meen, hon vår i Himmerig, da loo hon omm æbag æ Kalgudiig. Karl Adsersen, Lydersholm.
Min oldemoder fortalte følgende og det skal ikke være løgn. Det skal være passeret her i Midtby, at en kone, der havde to eller tre småpiger, døde fra dem, og manden blev så gift igjen. Den her stifmoder var slem ved de børn, og så gik de op på kirkegården og græd ved deres moders grav. En aften kom hun så og gik hen til sengen og sagde til konen:...
En gammel mand, der hed Lars Nielsen, havde hængt sig nede i et krat, der hed Hjørre, og så skulde han jo begraves i et måårskjel, som det var skik i de tider. Men så gik præsten ind til ham med to mænd, der skulde være vidner, og gav ham tre spørgsmål. Dem svarte han på alle tre, og de sagde, at mændene blev så blege, så de var færdige at dåne ved det,...
Aftenbon på Fyen: <Når jeg i min seng går, fjorteu Guds engle hos mig står: To ved mit hoved, og to ved mine fbdder, to ved min hojre side og to ved min venstre side, to mig vækker, to mig dækker, og to fører min sjæl til Himmerigs glæde. I navn Gud faders, Gud sons og Gud den Helligånds! amen. j. B.
Der var en Katholik, som kom til Himmerigs port og forlangte at blive lukket ind. Apostlen Peder spurgte ham om, hvem han var. Han sagde da, at han var Katholik. «Du kommer ikke ind endnu,» svarede så Peder, «men sæt dig lidt der uden for på bænken.> En tid efter kom en Jøde, som også forlangte at blive lukket ind. Da apostelen hørte, hvem han var,...
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Der var en gang en jæger, han var så ivrig på jagten, at han ønskede, han måtte jage til evig tid, så måtte Vorherre for ham beholde Himmerig. Hans ønske opfyldtes også, så man endnu ved nattetid kan høre ham suse i luften, og hans tre hunde: Sink, Dink og Falli med gloende tunger ud af halsen følger ham. S. P. Rasmussen, Ås.
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
En præst i Nørholm sagde: Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere. I en anden præken sagde han: Gåsen hun går på...
Der går en hvid Jomfru på Engelsholm og ude i Dyrehaven ad den Sti, der går efter Møllen til. Hun ønskede sig, mens hun levede, at når hun måtte få den Del af Skoven, der er ved den ene Side af Vejen, som går igjennem den, og så det ene af Tårnene, så brød hun sig ikke om andet Himmerig. Så kom hun til at gå igjen. Der var en Bly tækker på Gården, de...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
228: Jesus gik ud i sin Urtegård, hans Sved svandt som blodig Tår Gud Fader og Guds Søn, han led for os forhårdelig, stod op igjen frimandelig. Døden den er endelig, Glæden er evindelig. Denne liden Bøn hvem som læse vil tre Gange om Aftenen, når de går til deres Seng, tre Gange om Morgenen, når de står af deres Seng, de skal ej fristes af...
Ovre i Rostrup er en gård, som hedder Marienborg (forhen Birkevorde), og lidt syd for den begikkes der et mord i midten af forrige århundrede. Den gård var i en 40, 50 år beboet af en mand, som døde for en ti år siden. En aftenstund kom han ridende fra Rostrup by, og da han kom til det sted, hvor mordet var begået, stod hesten pludselig stille, og han...
En kone havde sådan en slem mand, og hun blev til sidst vanvittig derover, men blev dog ved at bede til Vorherre alligevel. Til sidst hængte hun sig til stor sorg for hendes moder, der da så gjærne vilde vide, om hun var kommen til Himmerig eller Helvede, og hun bad tidlig og sildig Vorherre at lade hende det vide. Så lå hun da en nat længe vågen sammen...
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
