Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
Marekorset. Moor, moor, hvi vrier og piner du hende så hårdt, blev du ikke født, da hun blev født, skal du ikke dø, når hun skal dø. I navn G. F. . . . Der fissies på mellemgulv og mave, mens dette siges. Degnen Christensen i Rude gik ned til en kone i Stubdrup og lærte det, og så gik han hen og brugte det til hans søster, hun boede i Himmerig henne ved...
Der er kommen dværge fra Gjøl, og eu mand, der hed Niels Himmerig, har hentet dem over fra Gjøl til Nørhalne. Han manglede aldrig penge, sålænge han levede. Nik. Christensen.
Når det regner, og solen skinner, farer der en skrædder til Himmerig, men så vil det også regne dagen efter.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
Et sted havde de fået en ny præst. Så er der en, der siger til en mand: Nå, hvad tykkes I om jer nye præst?" Å, det er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trower missel it, han drywer et". Md. Kristine Andresen, Todbjærg.
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
Når præsten læser i hatten, kan han i denne se, om den afdøde er kommen i himmerig eller helvede, c. n. rasmussen.
Der var en mand i Biersted, som blev anset for at være en varulv. Da han skulde begraves, så stak en mand sin tjornekjæp i graven og sagde: «Så vist som denne tjornekjæp aldrig kan blomstre og gro fast, så vist kommer denne mand aldrig til Himmerig.» Men da nu folk havde været i kirke og kom igjen, da havde tjornen blomstret, og den sad så fast i jorden,...
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Der var en gang på Boller en skytte, der hed grev Otte. Han sagde, at han misundte ingen Himmerig, når han måtte have evig jagt på jorden. Så siden han var død, så jagede han i det distrikt, som han havde jaget i, mens han levede. Det bjæffede somme tider om sommeren. Hans Jesper i Sønder-Aldu?n, den gård hørte under Boller, hans stude var komne løse om...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
