Bjærgmændene er blevne til på den måde, at da Vorherre nedstyrtede de onde engle fra himlen, så kunde de ikke nå til helvede alle sammen, og nogle bosatte sig da i højene og bakkerne. Johan Jensen, Mollerup.
I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, højfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på højene, højfolk, og de, som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk. ' a. Olesen, Nørre-Sundby.
Pastor Hans Muller i Velling var også en gammel rationalist. Han stod og rakkede de gamle salmer ned i en juledags-prædiken og sagde såledos, at det var noget pjat, hvad der stod i do to salmer: Nu hede vi don helligand, og: Fra himlen højt kom vi nu her. Men da ban så efter tjenesten kom ud af kirken, stimlede mændene sammen om ham og truede ham med...
1625 i december lod en komet sig se ved disse tider hel dunkel og med stråler som lokker indviklet. Den krig, som på femte år efterfulgte, indviklede mange potentater. 1654 onsdagen den 2. avgust var den største formørkelse i solen, som er enten set eller hørt i vor tid, og blev det så mørkt, at man kunde se stjærnerne på himlen. Vinding 1766....
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
Rasmus Holk og Knud Smed fulgtes ad og drak sammen. En aften, de kommer gående, kommer det over Knud, at ban skal skide. Så siger Rasmus: xV skal også skide, men a kan ikke godt sidde ene, lad os sætte ryggen mod hverandre. Som de nu sidder, lister Rasmus Knuds bugser ind under sig, og de gjør så begge to i dem. Derefter hjælper han ham at få dem...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
En rig bonde vilde have sin gravskrift færdig og udsatte en sølvkande som pris. En omvandrende student vandt den for følgende linjer: Giver nu agt på den pral og den pragt med de partriarker gjæve; Abraham, Isak og Peder Blach de udi Himmelen svæve. H. Br.
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns? Dernæst sang han: Dejlig er den himmel blå syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
Råd for Blegsot. Jeg lægger mig ned på Jord den grønne, og skuer op mod Himlen den skjønne, jeg rækker mig og strækker mig for Blegsot, for Gulsot, for Svindsot. I Navn G. F. G. S. G. H. A. Tilsagt af Sognefogdens Kone i Hygum ved Vejle Frederikke Olesdatter. Kollerup S., Tørrild H. Skrædder Davidsens Kone i Vinding.
Til Gudme Sogn hører en By, som hedder Gjaldbjærg. Nede bag Byen ligger en stor Banke, hvorefter den har fået sit Navn. Ret før Dommedag skal der komme en Engel ned fra Himmelen med et stort Horn i Hånden, stille sig på Banken og blæse i Hornet, så det gjalder over hele Jorden. Så skal alle Guds Børn samles om ham, og nu vil Verden forgå.
I en gammel Bog har jeg fundet sådan Påskrift: Kiøbt i Horszens for 3 Sledtdr. gud unde mig denne Ath lesse och grundellig att forstå, att ieg Effter dette liff dett Euig Kunde få. bogen haffuer Engen liff huo den Stiell han Er Iche beder En En Thiyff, bogens eyer Mannd Er ieg Vnderschreffne...... Anno 1669 dend 24' Julij Arffuede min Hustrue Johan...
En Kone på Sejrø fortalte efter sin Moder, der var en Degnedatter fra Sjælland, at man på Sjælland kaldte Vængternarene (o: Vinternarrene, Sommergjækkene) for Dorteæliljer, fordi der var kommet en Engel fra Himmelen med dem i en Kurv, den Gang den hellige Dortea led Martyrdøden, og at disse Blomster derfor skulde komme så tidlig op af Jorden, at de kunde...
Kapitain Skjærul (o: Schiern) på Linderumsgård kaldte de også Kapitain Tæerløs, for det han havde ene Ligtorne på hans Tæer. I hans Tid var der to Mænd fra Tårs, der gjorde Hove til Linderumsgård og gjorde Hovedage et Par Dage om Ugen. Når de skulde hjem om Aftenen, brugte de at tage et Par Heste af Gårdens og ride et Stykke hjem på. Men den Aften var de...
En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev så bange, da deher Hunde kom ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han så ned på en hel Del Rakkere, som lå der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde...
For blodskud. Vorherre sad i en skorsten, og han var skudden med hård sten, der kom jomfru Maria gangend' ind: »Hvi bedrover du dig, sønnen min?« - »Jeg må vel, jeg er skudden af de onde kvinder.«. »Så skal jeg dig selver signe«, sagde jomfru Maria«, fra underskud og overskud mellem himmel og jord, i de hellige tre navne G. P.....« De vulgi erroribus.
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Pigen i præstegården i Randum stod og kjærnede. Så kom hun ind til madammen og klagede over, at der vilde ingen smør blive. Da madammen så spurgte hende, hvordan det kunde være, svarede hun, at det måtte være, fordi Oves kone havde været inde at se på kjærnen. Samme kone havde en vante-tommelfinger hængende i himmelen på sin seng, og når hun malkede den...
En milsvej fra byen Tisted ligger en sø, som kaldes Lendrup sø, i hvilken der ved klar himmel såes en med hank forsynet firkantet sten ligesom en kiste. Derfra hidrører måske de omboendes formening, som bestyrkes ved et gammelt sagn, at der er gjemt skatte i den af penge eller guldsager. Jutlandia pg. jo.
