Når savfuglen synger, så bliver det regn. F.L.Gr.
Når i Marie messe, som begynder 15de august og varer tre uger, himlen i øst om eftermiddagen er fuld af blåner, vil det give en stræng vinter. P. K. M.
Et bevis på, hvad ramseriet kan føre til er, at en dreng en dag læste som folger: Og se, der faldt ild ned fra himmelen og fortærede Birchs bibelhistorie. De sidste to ord stod jo på foden af siden. Bredsten.
De lavede mad til dem ude i marken på Bavnhøjen i Rold, når de kom tilbage fra deres riden sommer i by. Men en gang var bjærgfolkene. der boede i højen, blevne fornærmede på dem. Det var, ligesom højen skulde vælte med dem, og kjedlerne blev væltede for kokkekonerne, og de løb ned ad højen, mens deres mad og kjedler kom hvirvlende ned bag efter dem....
Præsten i Spentrup skulde hen til Dyrby (Gassum S.) at mane én, og Karlen, der kjørte for ham, hed Mikkel. Da de kom hjem igjen .... vilde han se, hvordan Vognen kunde stå på de tre Hjul, og der var en bitte Sprække i Stalddøren, han kikket ud af. Men så tog det Ovret af Laden og det halve af Præstens Skjæg. Han fik alligevel Mon med Spøgeriet. De kjørte...
I Hestedalen inde i Plantagen skal en Krigskasse være bleven gravet ned i Krigens Tid. Når de kom til den, skulde der ske Tegn fra Himlen. Der har en Gang været prøvet på at grave efter den. Nogle Skjælmer havde fået Lyng om et Hjul og lod trille ned på Folkene, og de var nær omkommenes. De fandt den altså ikke. Randbol S., Torrild H. Ane Stokholm,...
Medens Hing Herreds Ting i Olddagene holdtes under åben Himmel, blev det holdt her på en Odde ved Fjorden, som endnu kaldes Ting Odde. Endog medens Iver Enevoldsen i Plovsgård på Holmsland var Herredsfoged (fra 1662 til 1669), skal dette være sket. Holmsland Ny S., Hind H. p. M. Nødskov.
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
Den gang a gik til præst, så a ved højlys dag et underligt syn oppe ved en gård, der ligger på en banke nord for de Klavsholm gårde. Det var, ligesom de havde linned ude, og oven for var det, som én red på en hest og vendte den der oppe på banken, a kunde se ind under livet på den imod himlen. A tænker nu ikke mere på det. Men hen på efteråret kom a...
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
En kone var i barnnød, da Vorherre og st. Peder kom vandrende forbi . . . . St. Peder gik ud og så efter, og da var der en galge på himlen. Hvis barnet nu fødtes, skulde det blive hængt. Han gik atter ud, og da var himlen klar og pæn. Så fodtes det og blev til et godt menneske. Bodil Marie Andersdatter, Jerslev.
I et af husene i Limbjærgene ved Himmelbjærget byttede bjærgfolkene deres børn. De havde fire, det ene efter det andet af den slags. De var lige store, og når de blev tyve år, så dode de. De gav ikke anden lyd fra sig end brøl. De havde alle sammen hugtænder og gik på fire, og havde negle, der lignede mere kløer end negle. Min fader så to af dem. Hårup.
Bjærgmændene er blevne til på den måde, at da Vorherre nedstyrtede de onde engle fra himlen, så kunde de ikke nå til helvede alle sammen, og nogle bosatte sig da i højene og bakkerne. Johan Jensen, Mollerup.
I gamle dage var der mange steder, hvor der boede gårdboer, højfolk og ellefolk. Disse væsener havde forsyndet sig mod Gud og var af Vorherre blevne nedstyrtede fra himlen. De, som faldt i gårdene, kaldtes gårdboer, de, der faldt på højene, højfolk, og de, som faldt på engene, kom til at hedde ellefolk. ' a. Olesen, Nørre-Sundby.
Pastor Hans Muller i Velling var også en gammel rationalist. Han stod og rakkede de gamle salmer ned i en juledags-prædiken og sagde såledos, at det var noget pjat, hvad der stod i do to salmer: Nu hede vi don helligand, og: Fra himlen højt kom vi nu her. Men da ban så efter tjenesten kom ud af kirken, stimlede mændene sammen om ham og truede ham med...
1625 i december lod en komet sig se ved disse tider hel dunkel og med stråler som lokker indviklet. Den krig, som på femte år efterfulgte, indviklede mange potentater. 1654 onsdagen den 2. avgust var den største formørkelse i solen, som er enten set eller hørt i vor tid, og blev det så mørkt, at man kunde se stjærnerne på himlen. Vinding 1766....
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
Rasmus Holk og Knud Smed fulgtes ad og drak sammen. En aften, de kommer gående, kommer det over Knud, at ban skal skide. Så siger Rasmus: xV skal også skide, men a kan ikke godt sidde ene, lad os sætte ryggen mod hverandre. Som de nu sidder, lister Rasmus Knuds bugser ind under sig, og de gjør så begge to i dem. Derefter hjælper han ham at få dem...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
En rig bonde vilde have sin gravskrift færdig og udsatte en sølvkande som pris. En omvandrende student vandt den for følgende linjer: Giver nu agt på den pral og den pragt med de partriarker gjæve; Abraham, Isak og Peder Blach de udi Himmelen svæve. H. Br.
