I en gammel prækensbog står: Den, som mig kan ikke lide, nøder jeg mig ikke på. Gud unde os her at leve, når vi af denne her verden skal gå, vi måtte af Himlen være glade og love Herren. E. T. K.
For flere år tilbage var der en herremand på Eskjær, som gjærne vilde tiltales: Herren på Eskjær. Det lod han en Furbo vide, men denne svarede: Herren er i Himlen, men her står Døvlen slå mæ stodderen på Eskjær. P. K. M.
Der lå et menneske og var meget sygt. Så kom en anden for at se til ham, og han opfordrer ham da til iblandt andet at læse hans fadervor. Ja, den syge begynder også: Fader vora tror ikke, a kan mere. Da var det lidt. Jo, nu kommer a i tanker om det: Du som er i himmelen. Men mon han nu også er der? E. T. K.
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
En kone sknlde til at få barn. Så bad st. Peder Vorherre om at forløse hende. Han skulde da gå ud og se efter, hvad tegn, der var på himlen. Første gang skulde harnet have været hængt, og så skulde det ikke være endnu. Da han gik ud tredje gang, blev hun forløst. Ane Marie Jensdatter, Hårby.
Folk fortæller, at de har set en rød vej oppe på himmelen som en bue, der gik fra Lundbjcerg og over til Skjær bøge. Det må så have været bjærgmanden, der har været ved at flytte hans penge, han har ikke kunnet have dem i ro i Lundbjærg. Rebekka Stovstrup.
Er der mange stjærner på himmelen hellig tre konger dags aften, får man mange gjæslinger. Jørg. H.
Er himlen sa klar. at der ikke er den mindste sky at se, tyder det på, at vi netop snart vil fa regn.
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Sæ længe de makrelskyer står pa himmelen, får vi ingen regn, men når der kommer nogle, der ligner mine gamle gra bukser, sæ får vi et skyllende vande.
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
At stille Heste, som løber løbsk. Da sig: Himlen under eder, Jorden over eder, Herren bevare Folkene, Fanden tager Hestene. I Navnet G. F..... Dette skal siges omvendt, som det her står, med Himlen under eder og Jorden over eder. Karl Adsersen, Lydersholm. Burkal S., Tønder Nørre A.
Har man hævelse i halsen, skal man blot tage 3 sten, spytte på dem og kaste dem op mod månen, sigende: Månen på himlen og halsen i kroppen, så bliver den forbi. P. O.
Den, som sover under åben himmel i måneskin, bliver blind. H. V. R.
Det var hans kone og born, han mente. Fra den tid blev han skabt i en kukmand, og de andre skabt i en syvstjærne. Siden den tid kukker kukmanden ikke i den tid, syvstjærnen er på himlen, og omvendt. Lars Nielsen, Vinkel.
Syvstjærnen er fra først en kone med syv born. Manden og hende de kunde aldrig forliges, og så ønskede han omsider, at de aldrig skulde komme til at se hverandre mere, og at hun og hendes born måtte blive til syvstjærnen og ban sely til en gjog. Ønsket gik i opfyldelse, og deraf kommer det, at vi aldrig ser syvstjærnen på himlen, imens gjøgen kukker....
da.etk.DS_02_G_00119
En skrædder her i Nørby digtede selv sin gravskrift, og den lod da sådan: Kristen Hansen, Nørby skrædder, han har syet så mange klæder snart til store og snart til små, dermed han udi graven går, med sin saks og persjærn han sig slænger, han sig ind i Himlen trænger.
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
En gammel enkemand, der hed Morten Jensen og var fra Hesselholdt, skuldo have bryllup, det er nu det sted, der kaldes Arden station. Da præsten skal vie ham, spørger han jo : Vil du have denne....., men han svarer ikke. Præsten siger det nok en gang og noget højere. Nej, han siger ingen ting. Da råber han rigtig højt: Morten Jensen, vil du have denne...
