En mand der kjørte hjem ad en aften, hørte én råbe : "Hils Hatte, te Fatte er død." Han grinnede, ilav han kom hjem. Konen spurgte, hvad han grinnede ad. "Ja, det var snart noget sært noget. Han tykte, ilav han kjørte, te der var noget, der hoppede op i vognen til ham og sagde: Du kan hilsen Hatte, te Fatte er død. Ilav han han siger det, hører de noget,...
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
Bedetale til begravelse. Sorgelig hilsen! Da livets og dødens herre ved en salig død bortkaldte fra det jordiske til det himmelske N. N., vil I sá give møde fredag den.....for at ledsage den afdøde til Gårslev kirkegård til hans hvilested og sovekammer og efter kirkens gudslige forretninger følge med sorgeskaren hjem for der at nyde et tarveligt måltid....
En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
På Refshave var Drengen en Aften reden ud med Hestene i Kjær Kobbel. Der i den Kobbel lå en stor Kjæmpehøj, og da så Drengen, at der var Lystighed, for Højen stod på Pæle, og Bjærgfolkene dandsede der inde. Så tog han en Sten og smed ind til dem. Da kom der én løbende ud til ham og råbte: »Hilsen Find, død blev den lille Kind.« Nu blev Drengen ræd og...
Min Moders Fader Povl Fisker fra Vesterbølle og så en Svoger til ham de var i Nibe at hente et Læs Fisk. Da de så kjørte hjem ad, skulde de over en Bro, de kalder Halsmand Bro, en halvanden Mil syd for Nibe. Da hører de en Bøst, der siger: »Hilsen Atis, Watis er død.« De havde endnu fire Mil at kjøre og tænkte ikke mere på det. Da de så var komne hjem om...
I ældre tider var der i Gjellerup sogn en større gård, som hed Bisse. Stedet kan endnu påvises, hvor gården har ligget, men den er forlængst nedreven, og jorden hører til Lindbjærggård. Om en mand, som boede i Bisse, fortælles følgende: Han var et år nogle dage før jul i Kideris mølle for at få malet. Da han om aftenen kjorte hjemad og kom forbi...
Pastor Katrup begyndte en brudevielse med de ord: Hvad skal barnet hedde? til stor forbavselse for brudefølget. Han holdt en gang en ligtale over et dodfodt barn og begyndte den således: Næppe var den ene fod på jorden, før den anden var i himlen. Så stod der en gammel mand ved graven, som tog ordet og sagde: Da var den da Fandens vid i æ skræv. En...
Nogle Børn vilde gå til deres Hjem en Aften sildig. Da hørte de noget jamre sig og fik Øje på et Lys, der brændte oppe i Gavlvinduet i en Gård i Byen, og der sad to små Børn der oppe, det var dem, der jamrede sig. De skyndte sig nu hjem og fortalte, hvad de havde set, men da deres Fader tillige med en anden Mand gik derop for at se, om det var sandt,...
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Ved rengjøringen til julen er det de allerfleste steder i Lemvigegnen skik at vaske staldvinduerne også. Disse rengjøres ellers ikke på andre af årets tider. Skulde det være et minde om Frelserens fødsel? J. G. Pinholt.
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den...
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
