En mand fra Sønderholm havde været i Ålborg og kjørte nu hjem. Så kom han forbi Trold kirke, og da kom der en dværg ud og klappede i sine hænder og sagde: "Hilsen Ati, at Watt er død." Da han kom hjem, fortalte han det og føjede til: "A kan ikke vide, hvad det var for én?" Så kom der én op fra en kiste, der stod på gulvet, og sagde, idet han gik op og...
En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
da.etk.DS_01_0_00336
Ole Krogslunds Fader i Krogslund kjørte til Mølle over ad Kollund. Da hørte han noget råbe til ham, te han skuld hilsen Biltser fræ Baltser, te Baltser wa dø. Da han kom hjem, fortalte han det, og så vandt der en bitte én op i Kakkelovnskrogen og sagde: »Åå, er Baltser dod.« Kristine Marie Birk, Bestyrerens Kone på Navtrup Fattiggård. så vandt der en...
da.etk.DSnr_01_0_00272
Der var et sted, der var ellefolk under deres ovn, og de kom og lånte brød, men betalte det godt nok igjen. Så en aften kommer der en rendende til manden ude i gården og siger: "Du skal hilsen Atis, te Watis er død, når du kommer ind." Manden kunde ikke forstå, hvad det var for noget pjåk. Men da han kom ind, sagde han det alligevel, han vilde jo...
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
Der er tre gårde i Kjølvring i Aby. I den østerste gård havde de gårdbukker. Manden havde to røde køer, der stod sammen og var ensdan (o : af ens udseende), og endskjøndt folkene slet ikke passede dem, var de dog bedre i stand end de andre køer. Den gårdbuk sad ved siden af kakkelovnen i flere år. Da kom der en aften en og loppede (o: åbnede lidt) døren...
En mand der kjørte hjem ad en aften, hørte én råbe : "Hils Hatte, te Fatte er død." Han grinnede, ilav han kom hjem. Konen spurgte, hvad han grinnede ad. "Ja, det var snart noget sært noget. Han tykte, ilav han kjørte, te der var noget, der hoppede op i vognen til ham og sagde: Du kan hilsen Hatte, te Fatte er død. Ilav han han siger det, hører de noget,...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.