I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
En mand fra Vejrum kom kjørende hjem fra kjøbstad. Da han kom noget nær hjem, gik øgene i stade for ham. Han gjente på dem, men de kunde ikke rykke vognen. Så satte han sig op og vilde se, hvad der var i vejen. Nej, han kunde ikke se noget. Der var vel så meget som - ja, a véd ikke, hvad a skal sige - å, vel en 1000 alen hjem, og øgene blev ved at slæbe...
Der var en mand fra Tapdrup, der havde været i Vejrum til smedje. Det var hen på efteråret, og da han nu gik tilbage med hans plovjærn under armen, da kommer han til et bæst, der går ve<« siden af vejen, der gik jo mange bæster ude den gang. Så tog han det og satte sig op at ride på. Da han havde redet lidt, tykte han ingen hoved det havde. Den gang...
Der er en bakke lige oven for Vejrumbro, der kaldes Koligens bakke. Så var der to, der lagde over med hinanden at ville kaste i den; men de måtte jo ikke snakke. Den gang de havde kastet lidt, stødte den ene på en gjenstand der nede. Så siger den første: "Nu er a ved den." Da han så vilde til at sætte sit redskab ind på den igjen, var der intet, og så...
Der er nogle høje på Viuf mark, der kaldes Femhøje. En karl, der kjørte til Dons mølle, kom der forbi, og da dandsede de nede i højen. Så slog han en sten derned. Da kom bjærgmanden op og sagde: "Hils Fiymdké, te Lill er død." Anders Udesen, Abildgård.
da.etk.DS_01_0_00369
Bjærgmanden sad i Ølkarret, da Manden kom hjem og fortalte, at han skulde hilse Witti, te Watti var død. Se også Kapitel 22. Hans Mand, Pilemark.
En mand kjørte fra Stenum til Lokken. Forbi Mårhøj. "Hils den lille Sættenæt, at Bavfæt er død." De havde en gammel kat, som lå under kakkelovnen. "Er Davfæt død, da må jeg af sted." Siden så de den ikke. Nik. Christensen.
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
To Himmelboere, Jens Kristian og Jens, var ovre på Fur. Jens hilste på dem, de kom i mode med, og de svarede stadig: Godaw ijæn. Han misforstod dette og udtalte sin forundring over, at alle her kjendte hans navn. Jo, svarede Jens Kristian, de Furboere kjender jo alle folk. Fovlum.
da.etk.JAH_06_0_00475
En herremand var i besøgelse hos paster Assens i Årslev. Så havde præsten en tærsker, og de kommer til at vædde om, at herremanden måtte give den tærsker 7 spørgsmål og aldrig skulde han få venteligt svar o. s. v. (Se næste stykke). Peder Jensen Eimmer, Hilst
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
En Mand kjørte hjem fra Randers og kom forbi en Høj lige tæt ved Gjerlev Kro. Da råbte én fra Højen: »Hils Hekke fra Håkke, te Hakke er død.« Kom hjem. Fortalte det til Konen. Det tog til at hyle i Bagerovnen: »Å, er Hakke død . . .« Mette Marie Olesdatter, Hem.
En Mand fra Albæk kjørte hjem fra Randers____ »Hils Bet, te Bjaet er død.« »Åå, æ Bjaet no dø fræ ålld hende bitte Bøen.« Niels Møller, Vester-Tørslev.
Den gamle Kone i Kræn Skyttes Gård blev noget sær, inden hun døde, hun gik ude i Haven ved nogle Hylder og snakkede altid om de Ellefolk. En Aften blev der sådan Græden inde i Stuen, og de hørte det allesammen. Det kom af, at én havde sagt, en skulde hilse Bet, te Bjat var død. Mads Pedersen, Gassum.
En Mand fra Skjørbæk havde været kjørende til Nibe og kom hjem. Som han nu sad og fik noget at spise, sagde Konen: »Hvordan gik så Rejsen?« »Jo, den gik godt nok. Men der traf mig sådan noget underlig noget, da a kom til Anders Mands Bakke.« »Hvad da, væltede du?« »Nej, der var én, der råbte til mig, men a kunde ikke se, hvem det var: Hils Atus, te...
En Mand fra Fastrup var kj ørende til Egeris Mølle med Korn at få malet. Da han kjørte hjem, kom der én ud af en Høj og råbte til ham: »Vil du hilse Biltser, te Baltser er død.« Da han kom hjem og sad ved Bordet, fortalte han hans Folk, hvad han havde hørt. Så var der én, der sagde: »Å, er Baltser død!« og så rendte den ud af Stuen med et Par fladbundede...
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
Der var en hellig kilde nede i Helium bakker, en halvanden fjerdingvej øst for kirken. Der søgte folk til og vaskede sig. I Skjærum var også en hellig kilde, og den var i sin tid vist meget berømt. Dem, der drager dertil, må ikke hilse ad folk, som kommer forbi. hellum.
En mand i Humle så en skjon sommerdag klokken 2 en dejlig jomfru stå et stykke henne ved siden af vejen. Hun gik til side ind i en elleskov. Han hilste, idet ban red forbi, men fik intet svar. Da han et ojeblik efter så sig tilbage, vendte hun ryggen til, og den var hul som et dejtrug. C. M. L.
