I Skallerup boede et par gamle folk, og konen hed Maren Sanddal. Der kom tit en hare rendende til deres hus, og den var så mærkelig tam. Nu var der en snedker i et hus ved siden af, som var jæger, og så sagde den gamle mand til ham: Kan du ikke skyde os den hare? Jo, det troede han nok. Han skød den, og så spiste han den. Men en tid efter kom haren...
En dreng var så frygtelig slem til at bande. Pludselig skete det, at hvor han gik om aftenen, fulgte der ham en stor sort hund med glød øjne, men der var ingen anden end han, der kunde se den, og så snart han kom i seng om aftenen, så kom hunden og lå ved ham. Han lå ved den anden karl, men han mærkede aldrig til den. Så klagede drengen sig til karlen,...
Der var en færgemand ved Vilsund, han havde Cyprianus. Så var han gået til kirke en dag, og da kommer karlen ind og giver sig til at rodo i nogle papirer, og der finder han Cypriånus og giver sig til at læse i den. Så kommer Fanden og sporger om, hvad han befalede. Han blev dødelig angst og vidste snart ikke, hvad han skulde sige. Endelig kommer han i...
Der var en mand, der hed Kræn Balle, han havde Galtrupgård, og så hængte han sig selv for at være sikker på ikke at sulte ihjel. Det var i en smedje, der er ved gården, og siden den tid siger de, at han spøger i den smedje og går mellem den og kirken. I fjor var min fader i Nors, og han kom gående forbi den smedje om natten klokken 12. Ligesom han kom...
Der er en gård i Tøving, der hedder Tinghøjgård, og her boede en gang en gammel mand, der gik sådan noget underlig klædt, han gik altid i nogle gamle brogede læderbukser og så en stor ulden trøje, der hængte og slubrede runden om ham, og endelig en gammel rundpuldet hat på hovedet. Den samme gamle mand gik hen og hængte sig, og siden sagde de, at han...
Tårnet på Tødsø kirke siges at kunne ses langt ude på havet. En kjæmpe i Ty tog en sten og vilde slå det tårn ned. Han slyngede stenen, men den faldt bag ud og ligger ude i fjorden lige ud for skjellinien imellem Skallerup og Sundby.
I Skjoldborg i Tg havde de lavet gammel-ol. Men da de skulde til at tappe af tønden, var der ikke 61, men noget, der brumlede. Så kjorte de tønden ned i nogle bakker et stykke fra fjordbakkerne og grov den ned der. Det dyr, der var avlet i den tønde, skal vokse der og bryde ud og være så ualmindelig stort, når det kommer ud af fjordbakkerne, at det vil...
Knarkvognen flyver altid samme vej. Det er noget farligt at se den. Det er fordømte ånder, der skal flyve jorden rundt i et døgn, og derfor hører man dem al tid fare samme vej, nemlig i nordost. A hørte det som barn. Lærer Dissing, Erslev.
Nede på noget kjær i Skallerup er der en del sten. Det sted kaldes Melderåsstjænn. Min fader fortalte, at en gammel mand havde stået oppe på bakken og hørt ellefruen sidde der nede og synge. Kjæret går ud imod fjorden, da her er en vig, som kaldes Råwwig. Lærer Dissing, Erslev.
Der boede en dværg i Salgjerhøj. Han sammen med hans sønner pløjede op ad bakken. Men det var for strængt, tykte han. "Jo," sagde de, <lad os pløje derop.* Deraf fik gården, som ligger på skrænten af højen, navnet Plejdrup. Lærer Dissing, Erslev.
126.1 Tworrens høj i Skallerup boede dwærrier. En gammel mand havde set dem ride fra den høj og ned til Svine-sig og vande deres heste, og de havde guldsko under dem. Lærer Dissing, Erslev.
På Skallerup mark er en lyngbakke, og der boe le en smed i. De havde tit stået oppe ved gården og set lys der nede. Lærer Dissing, Erslev.
da.etk.DS_01_0_00110
Der er nogle høje på Viuf mark, der kaldes Femhøje. En karl, der kjørte til Dons mølle, kom der forbi, og da dandsede de nede i højen. Så slog han en sten derned. Da kom bjærgmanden op og sagde: "Hils Fiymdké, te Lill er død." Anders Udesen, Abildgård.
da.etk.DS_01_0_00369
Bjærgmanden sad i Ølkarret, da Manden kom hjem og fortalte, at han skulde hilse Witti, te Watti var død. Se også Kapitel 22. Hans Mand, Pilemark.
En mand kjørte fra Stenum til Lokken. Forbi Mårhøj. "Hils den lille Sættenæt, at Bavfæt er død." De havde en gammel kat, som lå under kakkelovnen. "Er Davfæt død, da må jeg af sted." Siden så de den ikke. Nik. Christensen.
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
To Himmelboere, Jens Kristian og Jens, var ovre på Fur. Jens hilste på dem, de kom i mode med, og de svarede stadig: Godaw ijæn. Han misforstod dette og udtalte sin forundring over, at alle her kjendte hans navn. Jo, svarede Jens Kristian, de Furboere kjender jo alle folk. Fovlum.
da.etk.JAH_06_0_00475
En herremand var i besøgelse hos paster Assens i Årslev. Så havde præsten en tærsker, og de kommer til at vædde om, at herremanden måtte give den tærsker 7 spørgsmål og aldrig skulde han få venteligt svar o. s. v. (Se næste stykke). Peder Jensen Eimmer, Hilst
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
