Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
En Bjærgmand havde en stor Toft, og den fik en Bondemand Lyst til. Så fik de gjort den Aftale, at de skulde vegsle Korn i den, og så skulde Bjærgmanden have Roden, og Bondemanden Toppen. Det første År såede de Rug, og da Høsten kom, var jo Bjærgmanden narret. Det andet År såede Bonden Muerrødder, men det var jo lige nær. Så bliver Bjærgmanden gal og...
I Nærheden af Sommersted ligger en Høj, som hedder Tingbjærg. Der boede en Trold, som hed Find, og han havde en Datter, som hed Kind. Så var der en Bonde inde i Sommersted By, hans Kone fødte et Barn, og en Nat kom så Find og byttede Børnene. Bonden mærkede snart, at det var en Skifting, han havde fået. En Aften han kom ridende fra Haderslev og kom forbi...
Øst for Sommersted ved Vejen til Haderslev ligger Tinghøjen, og i den boer Underbos. En Mand fra Sommersted kom en Aften kjørende hjem fra Haderslev, og da han nu kommer forbi Højen, ser han den stå på gloende Pæle. Han kunde se, at der var Gilde der inde, og han tog sin Lommekniv, lukkede den op og smed den ind imellem de Dandsende. En af de små Folk...
På Tudvad Mark var der mange Høje. Så en Dag fik en Hjordedreng at se, at en af dem var løftet op på Pæle, og han kunde også se, at der var Dands der inde i Højen. Så i Kådhed smed han en Sten ind imellem dem, der dandsede, og den må så have ramt et Barn, for strags efter hører han dem råbe ud til ham: »Kan du hilse Find, at død blev den lille Kind.« Han...
Der var en forvalter, der tjente på en gård her nede i Vendsyssel, og så havde han en broder, der også var forvalter, og han var en gang ude at se til ham. Da det blev sengetid, så siger han: "Ja, min seng kan der ikke ligge uden én i, men der er et kammer her oppe, det kan du komme til at ligge i. De siger rigtignok, at der går så grueljgt spøgeri i...
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
Præsten i Vissenbjærg havde en husmand i sin tjeneste. Et år havde han stjålet en fed bede fra præsten, og da han kom godt fra det, vilde han prøve den samme leg næste år. Da han nok vidste, hvor klog præsten var, vilde han gjøre det på en tid, da præsten umulig kunde overraske ham. En søndag, da præsten stod på stolen, gik han så ud i marken, tog beden...
Pastor Trap var en meget påstående og stridbar mand, der vilde have sin krig frem, enten han så havde ret eller uret. Når han kom i ordstrid med sine undergivne, plejede han at sige: »Mine ord skal stå til troende, om jeg så siger, den sorte ko er hvid.« Den samme præst vidste nu akkurat, hvad dag og time han skulde dø. Folk vilde sige, at han var...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
En sømand kom en gang til et fremmed land, hvor han modte en mand, der hilste på ham og takkede ham for sidst, og da sømanden ytrede, at han ikke vidste, hvorfra deres bekjendtskab stammede, fortalte den fremmede ham, at han havde avlet tretten born på hans hus. Da sømanden forundrede sig herover, forklarede den fremmede, at han var menneske i nogle...
En kone var i marken at rive ho sammen. Da så hun en meget stor skruptusse, som var så tyk, at den næppe kunde gå. Hun siger da: "A, Gud hjælpe dig, din stakkel! når du trænger, kan du sende bud til mig, så skal jeg nok komme." Nogen tid der efter var det en nat, at der blev banket på hendes dør ; hun stod da op for at se, hvad det var. Da stod der en...
Der er en lille so eller stor dam ved gården Øland, hvor der ligger en pæn rund høj ud i. En gang, da en af ejerne havde taget sig for at ville grave den høj ud, kom der om natten en lille pusliug i grå klæder ind i kammeret til karlene, som skulde grave i højen, og sagde til dem, om de vilde hilse herremanden, at han skulde lade det være, ellers skete...
En gammel 88årig mand, født og opvokset i Højslev sogn, Fjends herred, fortalte følgende: I min barndom var endnu troen på de underjordiske almindelig imellem folk. Jeg hørte ofte min moder fortælle derom, og noget har jeg selv oplevet, som i min erindring står i en vis forbindelse dermed. En dag, da jeg som 7, 8års dreng stod i vort kjøkken hos min...
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
