Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Provst Brandt i Ulfborg-Hind herreder skrev når han mældte sin visitats: Det pålægger jeg skolelærerne, at de ved min ankomst holder dem parat til at tage imod mig på en anstændig måde, så at de erindrer, at det er deres foresatte, der kommer, og ikke opfører sig som nogle klodse, der står og gaber op imod mig med hænderne i bugserne uden så meget som...
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til,...
Pastor Katrup begyndte en brudevielse med de ord: Hvad skal barnet hedde? til stor forbavselse for brudefølget. Han holdt en gang en ligtale over et dodfodt barn og begyndte den således: Næppe var den ene fod på jorden, før den anden var i himlen. Så stod der en gammel mand ved graven, som tog ordet og sagde: Da var den da Fandens vid i æ skræv. En...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Hjemme hos min Bedstefader i Kastvrå i Sommersted Sogn havde de brugt den kloges Kones Råd for deres Kreaturer. Så traf det sig, at de ved at oprense en Grøft fangede en hel Mængde Ål, og min Bedstefader kom da i Tanker om, at han vilde betænke den kloge Kone med dem, eftersom hun ingen Betaling havde fået, det vilde jo være så grumme passende at sende...
Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
En Bjærgmand havde en stor Toft, og den fik en Bondemand Lyst til. Så fik de gjort den Aftale, at de skulde vegsle Korn i den, og så skulde Bjærgmanden have Roden, og Bondemanden Toppen. Det første År såede de Rug, og da Høsten kom, var jo Bjærgmanden narret. Det andet År såede Bonden Muerrødder, men det var jo lige nær. Så bliver Bjærgmanden gal og...
I Nærheden af Sommersted ligger en Høj, som hedder Tingbjærg. Der boede en Trold, som hed Find, og han havde en Datter, som hed Kind. Så var der en Bonde inde i Sommersted By, hans Kone fødte et Barn, og en Nat kom så Find og byttede Børnene. Bonden mærkede snart, at det var en Skifting, han havde fået. En Aften han kom ridende fra Haderslev og kom forbi...
Øst for Sommersted ved Vejen til Haderslev ligger Tinghøjen, og i den boer Underbos. En Mand fra Sommersted kom en Aften kjørende hjem fra Haderslev, og da han nu kommer forbi Højen, ser han den stå på gloende Pæle. Han kunde se, at der var Gilde der inde, og han tog sin Lommekniv, lukkede den op og smed den ind imellem de Dandsende. En af de små Folk...
På Tudvad Mark var der mange Høje. Så en Dag fik en Hjordedreng at se, at en af dem var løftet op på Pæle, og han kunde også se, at der var Dands der inde i Højen. Så i Kådhed smed han en Sten ind imellem dem, der dandsede, og den må så have ramt et Barn, for strags efter hører han dem råbe ud til ham: »Kan du hilse Find, at død blev den lille Kind.« Han...
Der var en forvalter, der tjente på en gård her nede i Vendsyssel, og så havde han en broder, der også var forvalter, og han var en gang ude at se til ham. Da det blev sengetid, så siger han: "Ja, min seng kan der ikke ligge uden én i, men der er et kammer her oppe, det kan du komme til at ligge i. De siger rigtignok, at der går så grueljgt spøgeri i...
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
Præsten i Vissenbjærg havde en husmand i sin tjeneste. Et år havde han stjålet en fed bede fra præsten, og da han kom godt fra det, vilde han prøve den samme leg næste år. Da han nok vidste, hvor klog præsten var, vilde han gjøre det på en tid, da præsten umulig kunde overraske ham. En søndag, da præsten stod på stolen, gik han så ud i marken, tog beden...
Pastor Trap var en meget påstående og stridbar mand, der vilde have sin krig frem, enten han så havde ret eller uret. Når han kom i ordstrid med sine undergivne, plejede han at sige: »Mine ord skal stå til troende, om jeg så siger, den sorte ko er hvid.« Den samme præst vidste nu akkurat, hvad dag og time han skulde dø. Folk vilde sige, at han var...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
En sømand kom en gang til et fremmed land, hvor han modte en mand, der hilste på ham og takkede ham for sidst, og da sømanden ytrede, at han ikke vidste, hvorfra deres bekjendtskab stammede, fortalte den fremmede ham, at han havde avlet tretten born på hans hus. Da sømanden forundrede sig herover, forklarede den fremmede, at han var menneske i nogle...
