I de Tider, da de tre Borge Koldinghus, Hindsgavl og Strib endnu stod i al deres Glands, ejedes de af tre Søstre. Hvert af Slottene havde et meget højt Tårn, så Søstrene her oppe gjennem Kikkerter kunde have den Fornøjelse at hilse på hverandre. Efter Bendix Bendixen, Båring Mark. Opt. af Marius Hansen, Båring. Kolding; Middelfart Landdistr. og Vejlby...
En Pige var henne at besøge den syge Thomas Svendsens Kone i Søtrup, og da hun gik, var både hun og de andre i den Mening, at den syge var bleven bedre og kom sig nok. Men om Natten efter drømte Pigen, at hendes Fader, der var død for et halvt År siden, kom til hende og sagde, at nu kunde hun hilse Thomas og sige, te nu havde han snakket både med Jens og...
Min Moder fortalte, at hun som ung Pige tjente som Husjomfru i Hobro. En Aften hørte hun sit Navn blive nævnet uden for Vinduerne. Hun betænkte sig lidt og kunde ikke forstå, hvad det var, men vilde dog gå ud og se, hvem der kaldte på hende. Da hun kom ud, var der ingen Ting at opdage, og så blev hun jo underlig ved det; men der var nu ikke mere ved det...
Man mener, at Fannikerbroen har fået Navn efter en Fanniker, som druknede der. Flere har forud mærket noget, men hvad det er, kan de ikke rigtig blive kloge på. En Aften kom en Mand og Kone gående over Broen, og da hun var noget skjørhovedet, så' hun en Mand med en lille lavpullet Hat gå forbi og hilse: »Godaften, Karen«. Hun fortalte det til Præsten, og...
Manden i Middiholm var kj ørende til Kallerup en Aftenstund. Så skulde han forbi en Dos, der ligger sønden for Vejen omtrent i Skjellet mellem Skjoldborg og Kallerup. Da sprang der en sort Hund op i Vognen til ham, og den kjørte med ham til Todbøl. Der sprang den af igjen, og så siger den til ham: »Hils Bilter fra Bulter, at Balter er dod.« Den Gang...
Der boede nogle Nissefolk i en Gård her i Byen i deres Ovn, og de havde Familie i Tophøj her sønden for Byen, den ligger på Udbreds-Agre. Så kjørte Manden til Randers, og da han tog hjem igjen, kom der nogle Småfolk fra Højen og spurgte, om han var Manden fra den Gård. Han sagde ja. Om han så ikke vilde hilse Hikke fra Hakke, at Hakke var død. Da Manden...
En Mand var kj ørende i Sundby. På Hjemvejen kom en Dreng til ham, sprang op og kjørte med. Der hjemme satte han sig i Kakkelovnskrogen og sad der i flere År. Så var Manden atter kjørende til Sundby. Da kom en anden rendende. Han kjørte nu rask til, for han vilde ikke have flere til at sidde derhjemme. Da råbte Drengen: »Du kan hilse Bittesætsnætte, nu...
Ovre på Fur var der mange Ellefolk, som boede neden under Gårdene. En Mand kjørte en Dag til Mølle, og ligesom han kjørte på Vejen, blev der råbt: »Hils Pi, at Pjag er død!« Det gjentog sig flere Gange. Den Gang han så kom til Møllen, fortalte han, hvad han havde hørt, og med det samme blev der sådan Jammer neden under dem: »Pjag er død, Pjag er død!«...
I Korup, Ravsted Sogn, er en Gård, der i vor Tid har været ejet af Ludvig Hansen; men det var nu længe før hans Tid, da traf det sig, at Manden i den Gård en Gang var til Mølle i Andrup Mølle. Det blev silde og mørkt, inden han kom på Hjemvejen, og så kom han forbi en Kjæmpehøj, der ligger til Nordvest for Byen ved Vejen. Da bliver der råbt til ham, te...
En Ungkarl var bleven forlovet med en Enke, der boede i Nærheden af Skoven. Han red så flere Gange gjennem den, når han skulde hen at besøge hende. En Aften han så red der inde, da var der nogen, der sagde lige så tydelig: »Hils Sortøje-Kuløje, at Vippi er død.« Da han kom op til Gården og kom ind, sagde han: »Det var dog mærkværdigt, hvad jeg hørte ude...
I Hald var der en heks, som var slem efter præsterne. Hver gang der kom en ny præst, så skulde hun hen at hilse på ham, også forheksede hun ham. Så fik de en gangen præst, der vidste råd imod hendes trolddom. Hun kom også hen at besøge ham, og han bad hende sidde ned. Da hun havde talt med ham noget, sagde hun, at hun vilde hjem. Det bastede vel ikke,...
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde...
Da en fremmed opholdt sig på Rosenvold og en nat sad ene i en stue, kom der en mørkklædt dame og gik der igjennem. Han hilste godaften, men damen sagde ikke noget og forsvandt lydløst. Der er sagt, at det gjentog sig to gange. Næste dag spurgte han, hvem det var, der gik igjennem værelset på den tid om natten, og da skal fruen have sagt: "Nå, det er den...
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
En enkemand fik sin kone på Gjøl, det var netop min moster. Hun havde før haft en kjæreste, og han kom ind til dem en dag, og han sagde: goddag! og hun hilste også, men ellers havde de ikke mere snak med hinanden. Manden blev ligegodt fortrødt over det besøg, og da de skulde i seng, lagde han sig tværs over sengen, så hun nær ikke havde kommet ned i den...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Bjærgmændeue i Hohøj, Kraghøj og Brøddenhøj er brødre. Bjærgmanden i Hohøj sagde en gang til broderen i Kraghøj: "Broer, broer i Kraghøj! kan du hilse din broder, ham i Brøddenhøj, om han vil låne mig sin kjedel til at syde kræmmeren i Siem med." Men ham i ?Hohøj beholdt kjedelen.
En mand ved navn Povl Jensen, som boede på Kjærgård i Bjørnsholm sogn passerede en mørk aften et sted i Ovdrup, kaldet Guldbakken, hvor den alfare vej går igjennem. Her hørte han en rost tydelig sige: "Hils Åle, at Vate er død," o. s. v. Siden hørtes hver aften i lang tid slagsmål i fremhuset (kjøkkenet). Ovdrup.
Der boede nok bjærgmænd under æ kakel i vor gamle stue her i gården. Manden havde været til mølle og kom forbi Torhøj ude på marken, og da kom der én rendende ud fra højeu og sagde: "Hils Lånng-Lås fra Stakket-Mås, te Humpel-te-Pmnpel er død." Så da han fortalte det hjemme, hørte de, det jamrede og klagede sig inde under arneskjødet, hvad det nu var....
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
