En Ungkarl var bleven forlovet med en Enke, der boede i Nærheden af Skoven. Han red så flere Gange gjennem den, når han skulde hen at besøge hende. En Aften han så red der inde, da var der nogen, der sagde lige så tydelig: »Hils Sortøje-Kuløje, at Vippi er død.« Da han kom op til Gården og kom ind, sagde han: »Det var dog mærkværdigt, hvad jeg hørte ude...
I Hald var der en heks, som var slem efter præsterne. Hver gang der kom en ny præst, så skulde hun hen at hilse på ham, også forheksede hun ham. Så fik de en gangen præst, der vidste råd imod hendes trolddom. Hun kom også hen at besøge ham, og han bad hende sidde ned. Da hun havde talt med ham noget, sagde hun, at hun vilde hjem. Det bastede vel ikke,...
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde...
Da en fremmed opholdt sig på Rosenvold og en nat sad ene i en stue, kom der en mørkklædt dame og gik der igjennem. Han hilste godaften, men damen sagde ikke noget og forsvandt lydløst. Der er sagt, at det gjentog sig to gange. Næste dag spurgte han, hvem det var, der gik igjennem værelset på den tid om natten, og da skal fruen have sagt: "Nå, det er den...
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
En enkemand fik sin kone på Gjøl, det var netop min moster. Hun havde før haft en kjæreste, og han kom ind til dem en dag, og han sagde: goddag! og hun hilste også, men ellers havde de ikke mere snak med hinanden. Manden blev ligegodt fortrødt over det besøg, og da de skulde i seng, lagde han sig tværs over sengen, så hun nær ikke havde kommet ned i den...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Bjærgmændeue i Hohøj, Kraghøj og Brøddenhøj er brødre. Bjærgmanden i Hohøj sagde en gang til broderen i Kraghøj: "Broer, broer i Kraghøj! kan du hilse din broder, ham i Brøddenhøj, om han vil låne mig sin kjedel til at syde kræmmeren i Siem med." Men ham i ?Hohøj beholdt kjedelen.
En mand ved navn Povl Jensen, som boede på Kjærgård i Bjørnsholm sogn passerede en mørk aften et sted i Ovdrup, kaldet Guldbakken, hvor den alfare vej går igjennem. Her hørte han en rost tydelig sige: "Hils Åle, at Vate er død," o. s. v. Siden hørtes hver aften i lang tid slagsmål i fremhuset (kjøkkenet). Ovdrup.
Der boede nok bjærgmænd under æ kakel i vor gamle stue her i gården. Manden havde været til mølle og kom forbi Torhøj ude på marken, og da kom der én rendende ud fra højeu og sagde: "Hils Lånng-Lås fra Stakket-Mås, te Humpel-te-Pmnpel er død." Så da han fortalte det hjemme, hørte de, det jamrede og klagede sig inde under arneskjødet, hvad det nu var....
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
En mand her fra byen havde været i Randers. Om aftenen silde, da han kjørte hjem og kom forbi Lindbjærg bakke, så kom der en bitte dreng, eller hvad det var for én, og siger, om han ikke vilde hilse Bet, te Bjåt var død. Han blev jo noget hed om ørene ved at høre den rost og kjørte videre. Han kom altså hjem, men sagde ingen ting om det, inden de var i...
En præst kom hen og fik kald på en fremmed egn. Eli aften sådan i mørkningen kommer der en mand forbi præstegården og kommer til at hilse på præsten. Så siger han: Det er svært, som han klager sig der omme i aften. Præsten lyttede på den tale og siger: Hvad mener du med det? Jo, der omme i skoven der var én, der klagede sig og gav sådan sær lyd fra...
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
En dreng, der tjente på Kongensgård, var et forslagent hoved. Han skulde en dag gå ned til hospitalet og hilse der fra fruen, om ikke Kristen Gasse (han hed nok ellers Kristen Povlsen) kunde gå et ærende for hende. Manden var imidlertid ikke hjemme, og konen, Ellen Gås, lå i barselseng, så hun kunde da heller ikke gå. Børnene knude ikke heller, for de...
Goddag på mandag, jeg skal hilse på tirsdag, om I ikke på onsdag vil komme på torsdag og spise til middag på fredag og drikke kaffe på løverdag og følge de unge folk i kirke på søndag. Th. Leth, Særslev.
Føjes til 531. Ikke gå i tjeneste, så længe bonen skraber på møddingen. De nye tjenestefolk kommer derfor og gjærne forst mod aftenen. Det skal og ej være af vejen ved ankomsten, forend endnu et ord mades, at gå ben og rage i asken med ildklemmen og da forst at hilse og takke for det velkommen, hvormed almuen aldrig forsommer at tage mod en ankommen. H....
Manden kommer ind med en gas under armen for at få hans søn konfirmeret, og han træffer præsten i gården. Her har a en gås," siger han, efter at have hilst, om De sa vil tage min søn Mikkel til præstu. Ja, din søn er jo en dygtig dreng, jo han skal nok blive konfirmeret, værsgod og gå ind til min kone". Nej, a har ikke godt tid i dag, a siger...
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
