Der var en hellig kilde nede i Helium bakker, en halvanden fjerdingvej øst for kirken. Der søgte folk til og vaskede sig. I Skjærum var også en hellig kilde, og den var i sin tid vist meget berømt. Dem, der drager dertil, må ikke hilse ad folk, som kommer forbi. hellum.
En mand i Humle så en skjon sommerdag klokken 2 en dejlig jomfru stå et stykke henne ved siden af vejen. Hun gik til side ind i en elleskov. Han hilste, idet ban red forbi, men fik intet svar. Da han et ojeblik efter så sig tilbage, vendte hun ryggen til, og den var hul som et dejtrug. C. M. L.
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
En aften Anders Pedersen i Baby, eller måske det var hans fader, Per Andersen, kjørte hjem fra Randers og var kommen til Liudbjærg bakke, så kunde hestene med et ikke rykke vognen længere. Han kunde ingen ting se, der var i vejen ; men så kom han i tanker om, at han altid havde hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det,...
da.etk.DS_01_0_00351
En mand i Vester-Orion kjørte hjem fra mølle. Noget kommer op i vognen og siger, at han skal hilse Find, at død var hans lille rosenkind, o. s. v. Noget jamrer sig ynkelig. Nik. Christensen.
Min moders fader kom hjem fra en lang rejse, og da han kom ud for Alstrup lideende, lå der én, som sagde : "A vi, å vi, kan du hilse A tis fra Vatis, te Vatis er dod." Da han sagde det hjemme, kom der én ud af kakkelovnskrogen og klappede i hans hænder. Jakob Nielsen, Hestbæk.
da.etk.DS_01_0_00329
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. Ja så mænd, Andreas, siger han, nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
En Mand fra Ajstrup havde været i Randers og kjørte tilbage. Da han kom omtrent til Hald, råbte én: »Du kan hilse Ate fra Fjate, at nu er Fjate død.« Da han kom hjem, fortalte han det til Konen. Så hørte de underneden Gulvet sådan Skrigen og Snakken. Nu forstod de, at Bjærgmanden boede hos dem. Lærer Stegger, Lystrup.
da.etk.DSnr_01_0_00265
Bjærgfolkene i Vordebjærg og Fiskbækbjærg (Skottelsbjærg) gik til hinanden. En gang kjorte en mand til mølle, og da var der en af dem oppe at kjøre med ham, men han vidste det ikke. Så kom de imod en anden bjærgmand, og så hørte manden grangivelig, te der var en på vognen, der sagde, han skulde hilse Matte fra Tatte, te Tatte var død.". - "A, er Tatte nu...
da.etk.DS_01_0_00349
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
"Hils Bommerisse fra Bommerusse, at nu er Bipperen død," o. s. v. Tappen var af øltønden, men der stod en svær sølvkande under tonden, som nissen havde glemt. Fra den dag af var der megen lykke på gården. E. L.
På den anden side af Firhøjene ligger en klint, som kaldes Hinbjærget. Der imellem har været en vej, som forhen brugtes til kjøre vej. Nu var det en nat, at en mand fra Karlslunde vilde til Kjøbenhavn. Som han kjørte på denne sti, mødte han en kone med en øreballe på hovedet. Manden syntes, han kjendte hende, han hilste, og hun igjen. "Hvor skal du hen?"...
Sønnen fra Øster-vandmølle i Fabjærg var hos mig en dag. Da vi havde talt om et og andet, fulgte jeg ham til døren, og så siger jeg til ham, idet han vil gå: Værsågod og hils hjemme. Så gloede han omkring i luften og sagde: Ja, de ka gjår væær. Han havde åbenbart ikke forstået, hvad det var at hilse hjemme. Lærer Søgård, N.-Nissum.
Pastor Christensen i Tim kunde ikke lide, når bønderne hilste på ham uden for kirken, at de så blot stod og pirrede med luen. En dag, da han kom, og de som sædvanlig stod og blot førte hånden til hovedet, lod han armen gå hen over hovederne på dem ug ragte deres hovedbedækninger af til hobe, idet han sagde: Op med kabudserne! Pastor Jakob Hansen, Husby.
En mand, der hed Knud, var noget forfalden. Så bliver han syg og skal have præsten. Lav han nu kommer, begynder han at snakke op med ham om, hvordan det stod sig med ham, og om han bad til Wårhår, for nu måtte han vel give sig. Nej, a giver mig pinnede et. Så vilde præsten jo ikke have med ham at gjøre. En otte dage efter var præsten ude at kjøre og...
Manden sidder ved et godt gilde og et slag trekort. Hans dreng kommer ind: "Faer, vor moer har fået en datter." "Er det godt med hende?" "Ja." Hils hende fra mig og ønsk hende til lykke." Drengen kom snart igjen. -Faer, vor moer har fået en datter til." "Jøsses død, hvordan er det med hende?- -- "Godt." "Sip: hende, at jeg kommer, så snart vi...
I de Tider, da de tre Borge Koldinghus, Hindsgavl og Strib endnu stod i al deres Glands, ejedes de af tre Søstre. Hvert af Slottene havde et meget højt Tårn, så Søstrene her oppe gjennem Kikkerter kunde have den Fornøjelse at hilse på hverandre. Efter Bendix Bendixen, Båring Mark. Opt. af Marius Hansen, Båring. Kolding; Middelfart Landdistr. og Vejlby...
En Pige var henne at besøge den syge Thomas Svendsens Kone i Søtrup, og da hun gik, var både hun og de andre i den Mening, at den syge var bleven bedre og kom sig nok. Men om Natten efter drømte Pigen, at hendes Fader, der var død for et halvt År siden, kom til hende og sagde, at nu kunde hun hilse Thomas og sige, te nu havde han snakket både med Jens og...
Min Moder fortalte, at hun som ung Pige tjente som Husjomfru i Hobro. En Aften hørte hun sit Navn blive nævnet uden for Vinduerne. Hun betænkte sig lidt og kunde ikke forstå, hvad det var, men vilde dog gå ud og se, hvem der kaldte på hende. Da hun kom ud, var der ingen Ting at opdage, og så blev hun jo underlig ved det; men der var nu ikke mere ved det...
Man mener, at Fannikerbroen har fået Navn efter en Fanniker, som druknede der. Flere har forud mærket noget, men hvad det er, kan de ikke rigtig blive kloge på. En Aften kom en Mand og Kone gående over Broen, og da hun var noget skjørhovedet, så' hun en Mand med en lille lavpullet Hat gå forbi og hilse: »Godaften, Karen«. Hun fortalte det til Præsten, og...
